Kunstpausen er slut

Er der en regel for, hvor længe en kunstpause må være? Det kan måske også være lige meget i dette tilfælde. Det kan ikke nægtes, at den har været meget lang på Krible Krable. Så lang at jeg måske bare skulle lade Krible Krable hvile i fred. Men så alligevel. Hvorfor det? Der formes stadig en masse tanker og idéer bag panden. Hvorfor ikke dele dem, der i det mindste er værd at dele?

Men hvad er der så sket for Krible Krable i al den tid? Ikke så lidt. Sidste halvdel af 2012 gik en laaang venten, men endelig en dag i januar 2013 var ventetiden  slut. Familien blev beriget med en lille søn. Og tænk engang! Lige så frygteligt jeg havde haft siden 2009 - lige så fantastisk har jeg haft det siden den dag i januar.

Nu lakker 2013 mod enden, og nattefrosten har her til morgen meldt sin ankomst. Den lille dreng er blevet stor og er begyndt i vuggestue. For at opstarten ikke skal blive for hård for ham, har jeg forlænget min barsel, så han i begyndelsen kan få nogle korte dage. At forlængelsen så samtidig giver mig mulighed for virkelig at nyde, at jeg har det godt, er bare endnu et plus. Nyde at jeg igen er glad, har energi og overskud til min familie og til at være MIG.

Det er forunderligt som livet kan forme sig. Sådan bare fra den ene dag til den anden. Jovist! Livet kan være hårdt. Men det kan så sandelig også være smukt.