Om mig

Du undrer dig måske over, hvorfor hverken mit eller min families navne fremgår af bloggen. Den skarpe læser vil dog altid kunne finde frem til min identitet, og den er som sådan ikke nogen hemmelighed. Jeg  ønsker bare ikke, at Krible Krable dukker op, når nogen søger på mit navn. Dels er jeg offentlig ansat, men lige så vigtigt er det, at min mand og vores børn selv får lov til at bestemme, hvor meget deres navne skal florere i cyperspace.

Men hvem er jeg? Jeg er cand.scient fra Aarhus Universitet med speciale i diøciske palmer, men har erkendt, at forskervejen og tropisk feltarbejder ikke skal være min levevej. Det, jeg brænder allermest for, er nemlig den natur, der er lige i baghaven - den danske natur. Det betyder, at jeg i dag er en yderst habil botaniker og slår mine folder som natursagsbehandler i drømmejobbet inden for det offentlige.

Jeg er bosidende i barndomshjemmet i Vejle. Her bor også manden i mit liv, vores to dejlige børn og hul-i-hækken-katten Rumbleteazer. Her er mine yndlingsejendele min fars Hindsberg flygel fra 1920'erne, min Eames gyngestol, min symaskine og overlocker, og så selvfølgelig haven, som nok mere bør betegnes som en passion end en ejendel.

Selv om jeg er den stille og meget indadvente type, elsker jeg at formidle, det jeg brænder for - især med det skrevne ord på hjemmesider og som freelanceredaktør. Sidstnævnte er dog på standby for en periode, mens vi har små børn. 

Nogle vil måske sige, at jeg er håbløs gammeldags og af og til lever i en anden tidsalder. Det kan umuligt have noget at gøre med min sirlige skråskrift eller mit solide kendskab til kirkens traditioner, salmer og årstidssange. Spørger man mig om popmusik, er jeg fuldstændig blank, mens jeg ved det meste om Mozart og Chopin.

Som barn var lykken en tur til diverse museer, slotte og kirker, og derfor har jeg været indehaver af Danmarks vel nok største samling af postkort - med motiver af kirker og altertavler. Nu har jeg opgivet den sammen med min imponerende samling af Dronning Elisabeth frimærker. Men jeg samler stadig! Nu er det bare plantenavne til hukommelse, hvad enten det er vilde eller kultiverede planter, og personnavne, når jeg gennempløjer de digitaliserede kirkebøgerne i håb om at finde forrige led i slægten.

Jeg elsker jul og årets øvrige højtider, traditioner og ikke mindst historierne bag traditionerne, gør hvad jeg kan for at holde den danske sangskat i hævd og imponeres gang på gang af datidens digtere, der besad en utrolig almen viden om naturen.

Frøken Jensens Husholdningsbog og Takt og Tone af Emma Gad står på hylden sammen med min mormors kogebog fra 1956. Mad laver jeg fra bunden, hjemmet rengøres med opvaskemiddel, husholdningseddike og citronsyre. I køleskabet står sherry, så gæsterne kan få en drink, inden de sætter sig til bord. På sengebordet ligger et strikketøj, og symaskinen og overlockeren står side om side på kontoret, så børnene kan få nyt tøj efter behov.

Men ovenstående hausfrau-skabshistoriker drikker også gerne café latte, foretrækker whisky og mørke øl frem for andet spiritus og vin, spiser spicy, afprøver nyt og når jeg skal høre noget andet en klassisk musik falder valget ofte på TV2, Rammstein, Muse eller Volbeat. Fjernsynet er skrottet for mange år siden. Behovet dækkes med diverse andre gadgets. Det skal bemærkes, at jeg ikke er nogen IT-haj, men jeg arbejder på det.

Jeg er konkurrencemenneske, hvad angår det meste. Har dyrket atletik i mange år, løber når tiden er til det, og ellers giver den daglige cykeltur på Vejles bakker (med børnene på slæb) det fornødne motion. Brætspil spiller jeg gerne, og jeg kan ikke sige mig fri for adrenalin-kick, når sejren er inden for rækkevidde.

Vigtigst af alt er jeg gift med den, jeg elsker, og jeg er mor. Det er ikke ensbetydende med, at mit liv er et glansbillede. Det er det langt fra. Livet er hårdt! At være gravid og blive mor første gang var en stor rutschebane tur. Jeg var dernede at runde, hvor det virkelig gør ondt at være til - og det på et tidspunkt hvor jeg forventede, at jeg ville være glad og lykkelig. Og så har jeg i en tidlig alder mistet begge mine forældre. To mennesker, som altid var der for mig og mine søskende. Jeg får aldrig mulighed for at fortælle dem om mit liv, mine oplevelser, mine børn - deres børnebørn eller hvor højt jeg elskede dem. Men de vil altid være i mine tanker.