Men det kunne ikke passe! Det kunne ikke passe, at mit liv ikke rummede nogen glæder. Derfor tog jeg en beslutning. Jeg ville fokusere på det gode i mit liv - på hverdagens små glæder, min evigt og altid støttende mand og vores vidunderlige lille pige, som var fuldstændig uden skyld i forhold til min sindstilstand.
Ved at nedfælde hverdagens glæder, kunne jeg bevise, at de virkelig eksisterede - også i min hverdag. Jeg kunne have valgt at føre en helt privat dagbog, men mærkede, at jeg med den løsning alt for hurtigt ville falde af på den. Det skulle være mere forpligtende - måske en blog. Jeg begyndte at granske mit sind efter et navn, der skulle dække over alt det, jeg kunne forestille mig at skrive om. Jeg nåede vidt omkring, men intet navn syntes dækkende. Ikke før jeg huskede på Krible Krable.
Krible Krable var en eventyrverden, som jeg mødte som ganske lille, da jeg sad på skødet af min far, mens han spillede klaver og sang:
Hvis jeg ku' bli' en lille bitte mand,
så rejste jeg straks til Krible-krable-land,
der er så mange sjove små dyr,
så jeg kunne rigtig gå på eventyr,
i krible-krable, kravle-krybe, kilde-land.
Med sangen i baghovedet var der ikke langt til næste skridt, og Krible Krable var en realitet.
Krible Krable blev nu et sted, hvor jeg kunne holde fast i de små glæder, der kunne få solen til at skinne på mine gråvejrsdage. Traditioner, historie, naturen, årets gang, musikken, kreative udfoldelser og meget mere blev foreviget her.
I løbet af 2013 ændrede indlæggene på Krible Krable karakter. Krible Krible var ikke længere bare et sted, det var en følelse. En følelse som jeg atter havde fundet vej ind til, selv om vejen dertil var lang og snørklet. Med en depression i bagage valgte jeg at gå gennem en ny graviditet og en ny fødsel. Og det blev vendepunktet. I et magisk øjeblik forsvandt det traume, jeg slæbte rundt på efter første graviditet. Jeg var ikke længere indhyldet i depressionens mørke. Jeg var fri. Efter fire år kunne jeg endelig føle noget!
I dag er Krible Krable den boblende fornemmelse i maven, som hvis tusinde sommerfugle flakser rundt derinde og vil ud. Det er den følelse, der opstår midt i den stormende forelskelse eller måske forventningens glæde ved et besøg, en oplevelse eller markeringen af en mærkedag eller ihævdholdelse af en tradition. Det er den svage skælven, når et smukt stykke musik går rent ind og rører hjertet og får tårene til at presse sig på. Det er den helt særlige kriblen i fingrene for at udrette noget, forbedre noget eller gøre noget. En kriblen over at se alting gro. En kriblen over af skabe noget, noget smukt! Drømmende smukt! Krible Krable er drømmen om at skabe drømmehaven!