Flere spirer!

søndag den 22. marts 2015

Det regnede i går. Tænk det bemærkede rådyrene. Hjortetakolien mistede sin effekt, så i morges var hovedparten af tulipanerne barberet ned til jordhøjde. Der var derfor ikke andet for end at gå en ny runde med penslen, og så må jeg være mere påpasselig næste gang, der er regn i sigte. Heldigvis er der da enkelte planter, som de holder sig fra. Aconitum napellus, Venusvogn nærmer de sig ikke, så den for lov til at skyde grønt fra jorden netop nu.


Til min store overraskelse spirer mine høstfloks også lystigt. Sidste år nåede jeg knap nok at se dem med blade. Først var rådyrene der, og derefter gjorde ibirisk skovsnegl kål på de sørgelige rester. Jeg havde egentlig forventet, at de var gået til efter den hårde behandling, men de er tilsyneladende mere robuste end som så. Så nu bliver der også placeret pinde med hjortetakolie omkring mine floks. Dem gad jeg rigtig nok gerne at se i blomst i år.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar