Så lykkedes det!

Efter fire uger, hvor den ene dårligdom har taget over efter den anden, var det endelig min tur til at gå på arbejde. Selv om ribbenene stadig gør ondt, er jeg nået til det punkt, hvor det er udholdeligt. Og hvor er det dog skønt igen at føle sig som et menneske, der kan bidrage med noget fagligt og udrette noget i al almindelighed. Det har været en skøn dag, og det var især dejligt atter at være på kontoret hos mine fire fantastiske kollegaer. Dem har jeg virkelig savnet.

Jeg gik igennem skoven på vej hjem, og til min overraskelse kunne jeg konstatere, at anemonerne allerede står og nikker med deres små hvide hoveder. De venter bare på, at solen fortrænger den kommende uges grå og triste vejr. Så vil de helt sikkert rette sig op og stå med deres fine hvide ansigter vendt mod varmen. Jeg kan næsten ikke vente. Så skal hele familien i skoven og plukke store buketter af skønne anemoner, der dufter vidunderligt af skovbund og forår.