Jeg plejer at være til kor torsdag aften, men netop i aften var kor aflyst, da dirigenten og frue var i Barcelona. Til gengæld kunne min mand komme til vinsmagning, hvilket han vist var ganske godt tilfreds med.
Men hvad gør man, når man skal sidde alene en torsdag aften, mens manden smager på årets julevine. Man inviterer gæster!
Jeg er så privilegeret, at jeg stadig har kontakt og mødes med nogle af min mors veninder. En enkelt har jeg kendt lige fra barnsben, og hun synger i samme kor som jeg. Derfor viste jeg, at hun ikke havde nogle planer for aftenen. Og jo - hun ville gerne komme.
Det er fantastisk at kunne mødes med et andet menneske, hvor samtalen bare glider og fortsætter fra det sted, hvor man slap sidste gang. Og for mig er det vidunderligt at være sammen med et menneske, som har kendt mine forældre fra de var helt unge. En som kender vores familie, vores glæder og sorger, og som også sætter pris på at mødes med os. Et menneske som repræsenterer en generation, som mig og mine søskende mangler - vores forældres generation, og hun gør det på fornemmeste vis. Hun og hendes mand er vores børns bonusbedsteforældrer, og de er altid klar til at træde til, når det virkelig brænder på. Et uvurdeligt venskab, som skal plejes.
Derfor krævede det heller ingen yderligere overvejelser, at der skulle noget godt på bordet. Så efter en venlig forespørgsel hos min bedre halvdel blev den portvin, der var tiltænkt julemåneden stillet frem.
Vi nød et enkelt glas, mens stormen, det kommende valg, gamle historier og kor-fnidder-fnadder blev vendt, og der blev fremvist billeder af børn og børnebørn. En hel igennem hyggelig aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar