Hvad kan man ellers bruge sådan en grå, våd novemberdag til? Jeg har fantaseret om alt lige fra varm kakao med flødeskum til hjemmebagte vanillekranse. Den varme kakao vil jeg dog vente med til i eftermiddag, når hele familien er samlet. Og hvad angår vanillekranse - så må de vente til i morgen. Men jeg glæder mig allerede. Tænker, at jeg kan få datteren til at styre håndsvinget på kødhakkeren. Det vil hun elske - især hvis hun også får lov til at smage, når de er færdige.
Nu har jeg været hele haven rundt og samlet alt, hvad der lige var af stedsegrønt. Ædelgran, silkefyr, vedbend, buksbom, de sidste sørgelige rester af cederen og så selvfølgelig små hyben. Det hele er blevet omtransformeret til to kranse til familiens gravsteder på kirkegården. Jeg er selv ganske godt tilfreds med resultatet, selv om fuglene med sikkerhed vil ribbe dem for hyben. Men hvis jeg havde valgt at købe en eller anden kirkegårdskrans med plastikbær og -blomster, kunne jeg være sikker på, at min mor ville vende sig i graven. Derfor ender det altid med hjemmelavede kranse af materialer fra hendes egen have.
Jeg har hygget mig med arbejdet og nydt duften af gran og harpiks. Inden længe skal jeg binde adventskrans. Julen nærmer sig - det samme gør minderne. De gode, hyggelige, trygge minder, som jeg varmer mig ved denne grå og våde novemberdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar