Kill your darlings

Stormen den 28. oktober var noget hård ved os. Først væltede havens absolut flotteste træ. Det var en 40 år gammel japansk ahorn, der var med til at give haven karakter. Få minutter efter væltede vores 'fodre fugle træ' - en lige så gammel ceder, som nu lænede sig faretruende op ad taget på huset, mens det sigtede mod vores nyrejste flagstang.

Her tre uger senere står flagstangen heldigvis stadig, og i dag har vi fået kørt de sidste grene på genbrugsstationen. Nu mangler vi at save kævlerne op, flække dem og stable dem. Så har vi igen brænde til et par år. Og så rødderne selvfølgelig. Dem skal vi også "lige" have fjernet.

Tilbage i haven står fire birketræer, en meget omfangsrig taks, en silkefyr, en cypres og en ædelgran. De tre sidstnævnte har alle et stort rødt kryds på stammen. Hvorfor dog det? Jo, ironisk nok havde vi få uger forinden stormen bestilt Brændestakken til at fælde dem - men væltede de i stormen. Nej, nej! Det var kun de træer, som vi ønskede beholde, der væltede.

Haven er blevet meget åben, og vi kan pludselig se rigtig meget himmel - og mange hustage. Vi er dog så småt ved at vænne os til det nye udtryk, og jeg begynder at se muligheder. Hvis jeg skal reflektere lidt, ved jeg, at jeg aldrig nogensinde kunne få mig selv til at fælde netop de to træer, som stormen tog livet af. De var jo mine darlings. Mine barndomstræer. Men de var også med til at låse mig fast og begrænse mine muligheder for at etablere frodige staudebede. Dertil sugede de simpelthen for meget vand.

Da vi nu i dag var i gang med at køre grene væk, valgte vi også at tage livet af taksen. En høj, særdeles flot, tyk dame. Ja, dame var det - for taks er enten damer eller herre. Men hvorfor skulle den stakkels dame lade livet? Nu er det engang sådan, at hun-taks sætter nogle små røde frugter, der ser yderst fristende ud. Men bærrene er ligesom resten af træet sindssygt giftige, og denne dame bar bær nok til at slå hele Vejles befolkning ihjel.

Derfor! Kill your darlings!