Pigen, der måske i virkeligheden burde bo på Katholt i Lønneberg, gravede en ulvegrav midt i køkkenhaven, mens jeg gik til kamp mod det værste ukrudt samme sted.
Samtidig kunne jeg konstatere, at jeg havde revet blade på græsplænen en dag for tidligt I dag lå der lige så mange blade på græsplænen, som da jeg rev den i går. Så er det heldigt, at jeg faktisk kan lide at rive blade. Ja, det er næsten terapeutisk. Som barn var det altid min opgave, og der er derfor mange minder forbundet med det. Den særlige lyd af løvriven. Den helt karakteristiske duft af de våde blade. Lyd og duft, der varierer alt efter, om bladene stammer fra det ene eller andet træ. I dag er der kun birk, hassel og mirabel til at give denne variation, men i min barndomshave var der også japansk ahorn, blomme og rødtjørn. Særligt blommetræet kastede ufattelig mange blade af sig - bunker af blade, der klistrede sammen og gjorde arbejdet tungt. Men det var til gengæld nemt at se, hvor jeg var kommet til. Yderst styrkende for arbejdsmoralen.
I næste uge vil jeg tage endnu en tur med løvriven, og bladene? Ja, de skal selvfølgelig hen til alle de andre blade, der allerede ligger og venter i køkkenhaven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar