Tak for kage!

En af mine kollegaer er netop fyldt 50, og i dag havde han derfor inviteret os alle til det store kageord. Og jeg skal love for, at det var DET STORE KAGEBORD. Det var virkeligt flot og utroligt voldsomt. Ja, der var næsten tale om et kageorgie. Hans kone havde taget fri fra arbejde i to dage for at bage kager. Der var:

Et stort fad med frugt
En skål med hjemmeplukkede valnødder
En tallerken med hjemmelavede chokolader
Kringle
Napoleonshatte
Æblekage med marcipan
Hindbærtærte med creme fraiche
Flødebollelagkage
Othellolagkage
Gluten og sukkerfri blåbærmuffins
Kiksekage
Dræberlagkage

Jeg har aldrig set noget lignende.

Når man samler en gruppe mennesker, der kender hinanden rigtig godt og har det utroligt sjovt i selskab med hinanden, omkring sådan et overdådigt kagebord - ja, så kan der pludselig ske mærkelige ting. Et sådan overdådigt kagebord kan pludselig udvikle sig til en mindre manddomsprøve. Hvem kan for eksempel spise et stykke kage fra hvert fad? Jeg skulle selvfølgelig ikke stå tilbage for min bordherre. Sagen er bare den, at han er over to meter høj og vejer det en to meter høj mand nu engang vejer. Da vi begge var kommet gennem et stykke dræberlagkage, var vi fuldstændig færdige.

Fire timer er nu gået, siden vi forlod kagebordet, og jeg er stadig ramt. Aftensmaden har jeg droppet. Selv min aftenkaffe, som jeg sætter så uendelig stor pris på, er droppet. I stedet sidder jeg nu med mavepine og spytter i en kop the. Alligevel kan jeg ikke lade være grine af, at et kagebord kan aktivere  konkurrencegenet 15 mennesker, for til sidst at slå os alle ud ved at smække trumfkortet på bordet - Dræberlagkagen.

Jeg har desværre ikke nogle billeder - hverken af det overdådige kagebord eller dræberlagkagen. 

Men den vandt! Jeg overgiver mig! Tak for kage! Jeg går i seng!