Det er koldt herinde

Vores lille dreng blev heldigvis udskrevet fra Kolding Sygehus i går eftermiddags, men han er ikke oven på endnu. Af samme grund sidder jeg nu på hans værelse iført samme påklædning som ham - overtøj, hue og halstørklæde som værn mod det polarklima, vi har skabt på hans værelse. Den kolde luft lindrer symptomerne og gør det nemme for ham at trække vejret. Og koldt, det er det!

Imens sidder jeg og memorerer salmerne til morgendagens adventskoncert i Vinding Kirke. Jeg er taknemmelig for, at jeg har sunget og spillet i så mange år, at jeg ikke længere behøver et klaver for at finde tonerne. De er inde i mit hoved, og jeg kan altid finde dem frem, også her på børneværelset alt imens jeg sms'er med min mand. Han har for første gang været til møde i en whiskyloge, og han sidder nu fortabt i en bus alt for langt hjemmefra og har fortrudt, at han tog afsted, når nu vores dreng er syg. Heldigvis kan jeg berolige ham med, at der lige nu ikke er fare på færde, og at begge børn sover tungt, om end den ene har en noget hvæsende vejrtrækning.

I morgen er det advent og ikke mindst 1. december. Vi har trods sygdom nået næsten alt det, vi ville nå. Datteren og jeg har været i værkstedet med risengrød til nisserne. Der er bagt rundstykker og dækket hyggeligt morgenbord til i morgen tidlig. Adventskransen er bundet og hænger på sin sædvanlige plads ved pejsebænken. Jeg tror, vi er klar! Vi mangler kun det vigtigste - at få drengen på højkant.