Fristelsen var for stor!

Fredag lakker mod enden. Det har været en dejlig en af slagsen. Jeg gør et ihærdigt forsøg på at få afholdt min restferie inden ferieårets udløb, så i dag var kontoret byttet ud med haven. Først var jeg dog et smut i Bilka. Jeg havde et brændende ønske om at erhverve mig nogle fortryllende Primula ballerina 'Amethyst Ice', men ak! Jeg var for sent ude. De var allerede udsolgt. Jeg kørte dog ikke tomhændet derfra - de havde nemlig 25 % rabat på alle planter, så jeg lod mig frist. Nu er jeg den lykkelige ejer af to sommerfuglebuske 'Black Knight', to roser 'Rhapsody Blue', to roser 'Blue Moon', tre hotensia 'Blaumeise' og en syren 'Andenken an Ludwig Späth'. Der var desværre ikke plads til mere i cykeltraileren!

Trætheden efter 20 kilometer på jernhesten med ekstra læs begynder at melde sig. Børnene er puttet, kaffen er klar. Jeg vil smække benene op og slappe af. Må du også få en dejlig fredag aften.

Har du duftet til din hasselurt?

Jeg har! Altså duftet til min hasselurt, for søndag bød på flere timers dejligt havearbejde og ikke mindst årets første kaffe på trappen.

Indtil sidste år havde jeg ikke særlig meget til overs for hasselurt (Asarum europaeum). Jeg havde en lille bestand mellem nogle buske. Der stod den fint med sine blanke grønne blade i løbet af foråret, men så snart vi nåede de tørre sommermåneder, klaskede den fuldstændig sammen. Sådan huskede jeg den også fra min barndom - fuldstændig sammenklasket, så snart solen virkelig fik magt.

Sidste forår valgte jeg dog at dele bestanden, og nogle enkelte fik nu et mere skyggefuldt grosted. Her gror de med største lyst! De er virkelig gode til bunddækken og forest i bedene.

Under søndagens havearbejde steg hasselurt endnu engang i graderne. Ved rhododendronbedet blev jeg mødt af en vidunderlig duft af citrus. Efterhånden fik jeg lokaliseret duften og opdagede til min overraskelse, at den kom fra de fuldstændig undseelige blomster på netop hasselurt. Så skub bladene til side, stik næsen i din hasselurt og indsnus den berusende duft.

Nyder det, jeg kan have i fred!

Den blå time. Jeg sidder mageligt placeret i stuen i min dejlige gyngestol, kaffe inde for rækkevidde, solsortesang ude i haven og kigger ud af vores store vestvendte vinduer. Naboernes træer står som mørke silouetter mod den smukke himmel. Hvis ikke efterårets storme havde gjort det af med havens træer, ville jeg ikke have denne udsigt. Så jeg nyder den, mens jeg håber på, at weekenden vil bringe en enkelt time eller to i haven.

Lige nu er det svært at følge med - særligt i staudebedet. Jeg har efterhånden fået flyttet de vigtigste stauder til køkkenhaven. Nu mangler jeg bare at flytte en god portion akelejer, mindst et halvt hundrede strudsvinger, sibirisk iris, hosta, sankthansurt, påskeklokker, to rhododendron, en grim buksbom og så lige en kæmpe rod.

Jeg drømmer om roser og savler over sortimentet på Hviids Planteskole. Jeg føler mig forfærdelig fristet - særligt efter at Nørup Planteskole informerede mig om, at jeg kunne få barrodsroser fra Hviids Planteskole til bare 60 kroner stykket. Men det giver bare ingen mening at plante roser, før jeg har sikret haven mod rådyr. De har nemlig været på besøg igen - de bæster!

Heldigvis spiser de ikke primula. Og det er godt, for de første hulkravede primula (Primula veris) er netop sprunget ud.

At blive ramt og gå kælderkold!

Vi har taget hul på endnu et renoveringsprojekt. Denne gang er det kælderen, der skal have en overhaling. Væggene bobler flere steder af salpeterudtræk, så her til morgen kom mureren og pudsede op på ny. Nogen vil måske mene, at det er en lappeløsning, men væggene er ikke særligt medtaget i betragtning af, at der ikke er gjort noget ved dem, siden min far levede. Men jeg havde ikke forventet, at jeg ville blive så tung om hjertet, da vi i går aftes gik og dækkede af.

Der står stadig så mange ting fra mine forældre - malerier, plakater, min mors porcelænsdukker, min fars frimærkesamlinger, hollandske kakler, lamper og meget mere. Ting, som ingen af os søskende ønsker at beholde. Men lige nu står de i vores kælder. De oser af minder - minder om nogen, der ikke længere er der. Jeg bliver fuldstændig drænet for energi, når jeg er i kælderen, og jeg kan næsten ikke overskue, hvordan vi skal få de sidste ting afhændet på en ordentlig måde, for det er næsten ikke til at bære, hvis vi bare skal smide tingene ud. Alle tingene symboliserer jo historierne om liv og personer - min morfar og mormor - og ikke mindst min far og mor. Ind i mellem lukker jeg øjnene og lader som om de stadig er her - taler med dem om glæder og bekymringer, som jeg gjorde, da de var i live. Det gør savnet tåleligt! Men i kælderen gør det stadig ondt!

Primula-forventning!

I disse dage holder jeg særligt øje med de hulkravede kodriver (Primula veris). De er lige på spring. Jeg glæder mig til de virkelig folder sig ud. De er så utrolig smukke med deres orange tegninger på kronbladene.

Jeg fik reddet et par stykker fra rhododendronbedet sidste år og bestanden blev suppleret med et par eksemplarer, som jeg fik i fødselsdagsgave. Da de var afblomstrede og stod med deres tørre kapsler, gik jeg rundt og sparkede lidt til frøstandene. Noget jeg husker, min far praktiserede med sine kæmpe-primula (P. florindae). Det virker måske lidt voldsom at gå og sparke til sine blomster, men når det gælder kodrivere har det vist sig at være ganske effektiv og gavnligt for deres formering. Der er i hvert fald de første tyve primula-børn på vej.

Når skønhed kan dræbe

Tidligere på dagen nævnte jeg, at jeg har flyttet venusvogn (Aconitum napellus), måske bedre kendt som ægte stormhat, fra staudebedet til køkkenhaven. Det er en af de få stauder, som jeg efterhånden har rigtig mange individer af, hvilket i sig selv af ganske utroligt. Da vi overtog huset i 2011, var der kun nogle enkelte eksemplarer tilbage, som stod fuldstændig klemt mellem terrassen og den fremadstormende vintergrønt. De blev straks flyttet over i staudebedet, hvor de fik lys og ikke mindst plads.

I løbet af to vækstsæsoner har de virkelig givet den gas med vegetativ formering, så jeg nu har 15 store klumper med omkring 10 individer i hver. Og det endda med en minimums indsats. De giver de mest fantastiske spir på højde med ridderspore (Delphinium), men man skal huske på, at alle dele af planten er vanvittig giftige. Vi taler her om en af de giftigste planter i Europa. Det er på ingen måde ikke en staude, man skal lade børnene plukke buketter af. Men smuk, det er den. Det vil I få at se, når den springer ud.

Akeleje-dilemma

Det gode vejr har forladt os, og vi må stille os til takke med en kold og blæsende weekend. Men med en lejebil i indkørslen var det alligevel oplagt at bruge lørdag formiddag på at tage på indkøb - planteindløb. Først gik turen til Nørup Planteskole og derefter til Bilka. Det resulterede i et bagagerum fyldt med bærbuske, pæonknolde, høstfloks og plantejord. Det var derfor ganske frustrerende, da drengen besluttede sig for, at eftermiddagsluren var fuldstændig overflødig. Heldigvis kom min mand hjem og reddede mig på målstregen. Han sendte mig i haven, så de nyindkøbte planter kunne komme i jorden. Jeg knoklede på, til mørket faldt på, og kulden bed i både knæ og fingre. De indkøbte planter kom i jorden, og jeg nåede tilmed at flytte en del stauder fra staudebedet til køkkenhaven blandt andet venusvogn (Aconitum napellus) og de første 50 akelejer. Indtil videre er jeg nødt til at beholde dem alle sammen, for der gemmer sig nogle blå langsporede og nogle fantastiske bordeauxrøde imellem dem. Efterhånden som de blomstrer, skal de mærkes,  så jeg ved, hvad der er hvad, når de til efteråret atter skal tilbage til staudebedet.

  

En længe ventet fredag!

Endelig fredag med en samlet familie. Min hjerne var taget på weekend, inden dagen overhovedet var begyndt. De fysiske følger efter en uge med manglende søvn og syge børn begyndte for alvor at vise sig. Det gjorde dog ikke noget, for min arbejdscomputer var i pleje hos vores digitale afdeling. Der skulle installeres et nyt GIS-program på den. Da hovedparten af mit arbejde kræver en computer, var jeg mere eller mindre sat ud af drift. Jeg brugte i stedet tiden på at hente morgenbrød til kollegaerne. Det blev vel modtaget. 

Nu slapper manden og jeg - helt af, og nyder vores bryllupsdag. Om lidt er der kaffe og whisky. Den nye der stod på mandens natbord, da han kom hjem. En 12-års Craigellachie fra Douglas of Drumlanrig. Jeg har fået en buket med de dejligste hvide liljer, der nu udsender en skøn vaniljeduft til hele stuen. Og så har jeg fået et beløb til at få min fars gamle Hindberg flygel stemt. Det bliver så fantastisk, og jeg glæder mig helt vildt.

Nu går dagen til ro!

Sidste aften som græsenke. Det passer mig fint, for jeg er træt. Det har været en lang og udfordrende uge, men jeg fik enderne til at nå sammen trods syge børn. I dag lykkedes det takket være svigermor, der tilbød sin assistance.

Pligterne kalder! Tøjet i tørretumbleren skal lægges sammen, morgenbordet dækkes, blomsterne vandes, skraldespandene tømmes og rugbrødsdej sættes over. Men jeg lader dem kalde - alt det de vil. Jeg er for træt og vælger egenomsorg frem for pligter. Manden bliver stolt af mig. Jeg ved det! I nat kommer han hjem - som kaldet! Han har været savnet! På hans sengebord står en gave til ham. Vi har nemlig bryllupsdag i morgen. I gætter aldrig hvad det er!

Herfra slutter dagen! Nyd billedet og den smukke tekst af Kaj Munk. Må natten være god ved dig.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!

 

Flere af de små forårsblå!

Sygt barn er blevet til syge børn, så dagen er tilbragt indendøre, selv om solen skinnede og temperaturen bare bragede deropad. Derfor har jeg været på jagt i arkivet for at finde flere billeder af de små blå forårsbebudere.

Jeg fandt blandt andet dette billede af den yndige marts-viol (Viola odorata). Bemærk særligt de smukke tegninger/årer på læben. Marts-viol dufter helt fantastisk, og hvis man har rigtig mange af dem, er de fremragende til kandiserede violer. Men igen skal man være varsom, for også marts-viol formerer sig villigt og kan nemt udkonkurrere andre stauder. 

Denne mørkeblå udgave af våriris (Iris reticulata) har ligeledes fine aftegninger/saftmærker på underlæben. Våriris findes også i en fantastisk lyseblå farve, men indtil videre har jeg kun de mørkeblå stående i sokkelbedet blandt knolde af den majestætiske staudeiris (I. germanica). Dem er jeg til gengæld spændt på. Jeg flyttede knoldene til sokkelbedet i starten af januar. Indtil da stod de i det store blandede staudebed. Her blomstrede de aldrig, til gengæld formerede de sig vegetativt med stor lyst. Nu står de i fuld sol uden nogen som helst skygge fra andre stauder. Mon ikke det får dem til at blomstrer. Jeg er ret spændt på, hvilken farve de er.

Måneskinsdrømme

Fotos af havens planter er et fantastisk redskab til at få et overblik over, hvad haven egentlig rummer, og hvornår de enkelte planter blomstrer. Og i år bliver alting fulgt tæt, for haven befinder sig i en kritisk fase.

Selv om jeg først regner med at komme i gang med måneskinsbedet til næste år, er jeg allerede nu begyndt at holde øje med, hvilke planter der kandiderer til bedet.

Den gule kejserkrone (Fritillaria imperialis 'Lutea'), som de seneste dage har haft en imponerende vækst er et must.

Ligeledes er de hvide og cremefarvede påskeklokker (Helleborus orientalis). På nuværende tidspunkt har jeg kun to lyse eksemplarer, men jeg vil helt sikkert på jagt efter nogen med fine tegninger på kronbladene.

Storkronet kodriver (Primula vulgaris), der blomstrer væsentlig tidligere end fladkravet kodriver (P. elatior) og den fine gule hulkravet kodriver (P. veris) vil også egne sig til bedet. Jeg drømmer ydermere om en stor bestand af kæmpe-primula (P. florindae), som jeg husker det fra min barndoms have. Det var før mosegrisene spiste alle rødderne.

Jeg har også nogle enkelte eksemplarer af denne lille fine krokus. Jeg har ingen ide om, hvad den hedder, men den minder om en vildart. Den vil jeg gerne have flere af - både til måneskinsbedet men også til hele mit overdrev i forhaven. Idéen har jeg fra en forårsrejse til Schweiz, hvor vi besøgte den pittoreske landsby Sonogno. Her var sæteren fuldstændig dækket af de fineste små krokus, og vi taler altså om vilde krokus i tusindevis.

De små blå!

Den mindste af syg - igen. Det startede i weekenden, men det har åbenbart tænkt sig at holde ved, selv om hverdagen har meldt sig. Nu hvor jeg er græsenke, er der ikke så megen diskussion om, hvem der skal blive hjemme. Det har til gengæld betydet, at jeg fik en stund i haven, mens han sov formiddagslur. Så trods søvnunderskud og et pyldret barn, fik jeg nydt det gode vejr.

I dag fokuserede kameraet på de små blå, selv om de nærmest er umulige at tage billeder af. Næsten som silke!

Den blå anemone (Hepatica nobilis) åbner nu kronbladene, så snart solen stråler rammer den. Så sart og så smuk!

Smuk er også vårkærminde (Omphalodes verna) med sine små blå forglemmigej-lignende blomster. Det er en fantastisk plante til bunddækken, men står den i fuld sol, bliver bladene desværre noget sveden hen over sommeren.

Himmelblå lungeurt (Pulmonaria angustifolia) er også utrolig yndig. Den blomstrer lidt tidligere end hvidplettet lungeurt (P. officinalis). Ligesom lav kulsukker, som jeg beskrev i går, tilhører både vårkærminde og lungeurt rubladfamilien. Lungeurt er i midlertid lidt speciel, idet blomsterne skifter farve fra violet til blå, når de bliver bestøvet. Et klart signal til bierne om, at her ikke længere er noget at komme efter - vælg venligst de violette. Bestøvningsbiologi er sjovt!

Det er i dag et vejr

Så kom foråret bragende fra sydvest, og de lune vinde fik vækket både bier og sommerfugle. Bierne tumler rundt i krokus, og særligt tossede er de med lav kulsukker, som netop nu har fået de første cremehvide blomster. Som navnet indikerer, er den lav grænsende til det krybende, og den er fuldstændig ligeglad med græsplæner og belægninger. Den spreder sig med stor lyst ud over det hele og tager gerne kampen op mod vintergrønt, ja selv skvalderkål kan den kvæle. Men bierne - de elsker den.

I går viste jeg et billede af den hvide løjtnantshjerte. I dag fandt jeg et eksemplar af den røde udgave, Dicentra spectabilis 'Rubra'. Det er da fantastisk, at man allerede på så tidligt et stadie kan se forskel på 'Alba' og 'Rubra'. Selv den kultiverede natur er for sej.

Græsenkens lod

Jeg har fornøjelsen af at være græsenke til og med den 13. marts. Det er ensbetydende med, at der ikke kan lægges arbejdstimer i haven, men en daglig haverunde med kameraet skal der være tid til.

Jeg kan ikke få nok af akelejer. Særligt deres løv er helt fantastisk, når det står med morgenens dug. Sammen med lodden løvefod er de et must have i den henseende.

Ligeledes har jeg en svaghed for løjtnantshjerte. Her er det den hvide udgave (Dicentra spectabilis 'Alba'), der skyder lystigt. Eneste minus ved dem er, at løvet bliver gulligt og trist at se på, så snart blomstringen er overstået - ganske som tulipaner. Men tulipanerne behøver jeg ikke at bekymre mig om i år - rådyrerne har nemlig været på rov igen, de bæster.

I stedet glæder jeg mig over havens påskeklokker (Helleborus orientalis). De er fuldstændig rådyr-/haresikre, og det er netop nu, de er aller smukkest.

Nej, hvor det gror!

Planterne vælter op af jorden - krokus, våriris, tulipaner, blå anemoner og primula. Det er skønt! Det er forår, og med udsigt til et fantastisk vejr i weekenden forventer jeg mere.

 

Den blå anemone (Hepatica nobilis) kender sin besøgstid først i marts, mens den gule kejserkrone (Fritillaria imperialis 'Lutea') netop er brudt af mulden.
De små fine våriris (Iris reticulata) har fået plads i sokkelbedet ved indkørslen, og her blomstrer de flittigt - i hvert fald i år. Den går for at være svær at få til at blomstrer flere gange, men jeg håber, at det sydvendte sokkelbed giver den et passende mikroklima. For køn, det er den! Uden diskussion.

Gad vide, hvad vejret vil bringe?

Vejrudsigten bliver fulgt intenst - hver dag, ofte flere gange dagligt, for foråret gør mig godt. Jeg behøver absolut ikke mere sne, end det vi fik i starten af året. Nej, nu nyder jeg at se alting grønnes og høre solsorten synge i dæmringen uden for soveværelsesvinduet.

Ude over engene og markene flakser viben rundt, mens lærken slår sin trille. Et dejligt selskab på en god dag i felten, for sådan en har jeg nemlig haft i dag. Både viben, lærken og jeg er fuldstændig forårstossede. Ingen af os har brug for et nyt kuldefremstød, men i modsætning til fuglene kender jeg risikoen. Tænk bare på sidste år, hvor vi gang på gang blev indhyldet i sne. Frosten ville ikke forlade jorden, og selv i slutningen af marts skulle vi lige have en ekstra portion sne oven i hatten.

Nuvel, det resulterede i et meget intenst og komprimeret forår, hvor erantis, vintergækker, krokus, påskeliljer og tulipaner blomstrede om kamp, da foråret endelig kom til landet i april måned. Men alligevel - sne i marts? Det behøver ikke at gentage sig! I hvert fald ikke i år.

En stille stund

Der har været frygteligt stille på bloggen de sidste fjorten dage. Ikke med min gode vilje, men på grund af benhård prioritering. Der er for eksempel ikke meget ved at blogge, hvis der ikke løbende bliver taget backup af computerens dyrebare indhold af dokumenter og ikke mindst billeder af vores familieliv.

Når det drejer sig om elektronisk udstyr, gadgets, backup med videre, kommer jeg virkelig til kort. Det vil sige - ikke helt, fordi jeg altid spiller trumfkortet - manden i mit liv. Han kan sådan noget. Han skriver bare lige et program til formålet. Denne gang tog det er par aftener, før programmet makkede ret, men jeg er ham som altid ubeskrivelig taknemmelig. Jeg må nemlig indrømme, at mine IT-kundskaber er på fosterstadiet sammenlignet med hans evner.

Men det er helt i orden. Vi skal ikke kunne det samme eller have de samme præferencer. Han IT-nørder den, jeg have-nørder den! Den arbejdsfordeling kan jeg sagtens leve med.

Lige nu går jeg spændt og holder øje med tulipanerne i haven. Hvorfor spændt? Jo, de krapyler til de lokale rådyr har snust sig frem til, at tulipanerne er begyndt at komme frem. De har oven i købet tilladt sig at nippe lidt i nogen af dem. Så jeg gør mig ikke de store forhåbninger om, at se tulipanerne i blomst - heller ikke i år.

På vej

En halv time for mig selv med en kop kaffe, solen i ansigtet og et strikketøj, der gerne skulle blive til en sømandssweater i en vidunderlig petroliumsfarve, mens jeg lader DSB transportere mig fra A til B. I dag er B Middelfart. Der er netværksmøde på programmet. Jeg glæder mig til at se kendte ansigter på mennesker, der alle brænder for én sag - natur. Må du også få en dejlig dag.

Mandagmorgenmåne

Godmorgen måne, godmorgen dag, godmorgen mand i min seng.
Godmorgen dyne, godmorgen pige, godmorgen lille dreng.
Godmorgen uge, du starter godt, nu er jeg klar igen
Godmorgen kaffe, jeg har savnet dig - du er min elskede ven.

Sækkevogntransport og gemmeleg

Jeg har luftet sækkevognen. Med den er kævler transporteret fra baghave til carport, jord fra terrasse til kompostbunke og kampesten fra forhave til baghave. Jeg er glad for vores blå sækkevogn. Den gør arbejdet så smukt og sikrer, at min ryg kan holde til mange års havearbejde.

Mens jeg arbejder, leger jeg gemme med datteren. Hun sprutter af grin, når jeg med klovnestemme og påtaget dumhed forsøger at gøre alt for ikke at finde hende - bag den sølle efeugren hun holder op foran sig. Efterhånden som legen gentages, finder hun langsomt frem til mere originale gemmesteder for eksempel bag buske, kompostbunken, barnevognen og cyklen. Men lige meget griner hun. En dejlig dag i haven med en dejlig pige.

Solsortekvidder

Rusk og regn har huseret i nattens mulm og mørke. Her til formiddag  blæser det stadig, dog ikke mere end at solsorten føler trang til at øve sig. Den kvidrer lystigt, men endnu er det ikke rigtig solsortesang. Bare sådan en hyggelig kvidren.

Jeg har sat krokus og hyacinter i krukker. De står nu ved fortrappen og venter på at få selskab af vintergækker fra haven, tarzetter (Bridal Crown) og nogle fine hvide perlehyacinter, som jeg har opsnust hos blomsterhandleren. Mit havehjerte bliver helt sikkert glad, når jeg den første rigtige forårsdag skal sidde i solen på fortrappen med mand og børn, kaffe i koppen, tæppe under bagen, omgivet af nyudsprungne forårbebuddere. Næste år skal vi have endnu flere krukker med løgvækster, for jeg skal købe løg til efteråret - mange løg!

Nej, det er ikke en perfume!

Maven er mæt. Fyldt med en smagfuld bøf fra en sød lille galloway ko, der har levet det søde ko-liv på Mols Laboratoriets arealer. Dessert har vi også fået. Hvid chokolademousse med lakridscreme. Vidunderlig snasket! Find opskriften og mød et menneske, der virkelig brænder for chokolade på Chocolat.dk.

Vi hygger. Stearinlys, blomster på bordet, en stærk espresso og en ny whisky. Det er jo Valentinsdag! En kærkommen anledning til at give manden i mit liv en ny whisky. Denne gang har jeg fået vores lokale whiskypusher, Havnens Vin og Tobak, til at bestille Adelphi's Fascadal Highland Batch 5 hjem. 

Min mand er også romantisk anlagt. Blomsterne på border er fra ham. Bemærk, den abrikosfarvede krysantemum og det grå løv fra eukalyptus. Måske er der lidt inspiration at hente her til det lyserøde bed i drømmehaven. 

Jeg har også fået en gave. En flaske med en dejlig flydende væske, og nej! Det er ikke en perfume, for det bryder jeg mig ikke særligt meget om. Jeg har tværtimod fået en Signatory Vintage 10 års Bunnahabhain Cask Strength fra 2001. Derfor nyder vi ikke kun én whisky, men to.

Nyt layout på Krible Krable

Hvis du tidligere har været forbi Krible Krable, husker du måske en sort side med hvid skrift. Egentlig var det ikke et særligt imødekommende layout, men da jeg i sin tid startede Krible Krable, passede det meget godt til min sindsstemning. Mørk og trist.

Sådan er det heldigvis ikke længere. Desuden har Krible Krable fået et ny fokusområde: Drømmehaven! Derfor har jeg længe leget med forskellige design for at finde et nyt og mere indbydende layout til Krible Krable. I går faldt de sidste brikker på plads. Jeg fik lavet nyt sidehoved, selvfølgelig ud fra et havebillede - et makrobillede af en rhododendron. Billedet kom en tur gennem det dejlige og ikke mindst gratis billedredigeringsprogram Gimp, og manden hjalp med at finde en skrifttype, der mest muligt lignede min egen håndskrift. Til sidst kom han med gode kommentarer angående sideopsætning og bredde. På hans opfordring er tekstfeltet nu blevet væsentlig bredere. Det giver også mulighed for større billeder, hvilket bliver fantastik. Inden længe skal jeg nemlig ud at tage forårsbilleder med vores nye kamera. Jeg glæder mig allerede helt vildt.

Nu mangler jeg kun at få de sidste detaljer på plads, men layoutmæssigt bliver der ikke ændret på mere. Jeg håber, du synes om det nye Krible Krable og har lyst til at kigge forbi en anden dag!

Vejret nydes - indendøre

Vejret kan ikke beslutte sig i dag. Det kan ikke rigtig finde ud af, om det skal være vinteragtigt eller forårsagtigt. Det meste af tiden er det rigtig råkoldt med blæst og slud. Men ind imellem får solen lov til at skinne gennem hullerne i skyerne. Det er dog en anelse for omskifteligt efter min smag, havehandskerne er våde efter gårsdagens havearbejde, og drengen sover uroligt. Jeg bliver inden døre. Men når solen titter frem, søger jeg vindueskarmen og nyder lyset og varmen. Neden for vinduerne strækker erantisserne deres tykke stilke og åbner langsom de gule kronblade. Nu er der næsten plads til en hel humlebi inde mellem alt det gule. Gad vide, hvornår den første tykke, lodne bi vover sig frem.

Erantis på spring

Jeg er i forårshumør. Det samme er havens erantis, som pibler frem. Endnu har foldet deres gule kronblade ud. De venter på sol og varme. Det samme gør jeg. Indtil da må jeg arbejde, for at holde varmen - i haven, mens drengen sover middagslur. Den friske luft gør mig godt! Jeg bliver så glad inden i!

Hvor meget kan buen spændes?

Den lille fyr er syg igen. Snot, hoste og øjenbetændelse. Vi kan bare ikke holde ham rask. Hans humør er der til gengæld ikke noget i vejen med. Han griner, leger, tumler og går rundt på sine små ben, mens han ligner en, der har været i barskabet. At gå er en svær kunst.

Mens han sov til middag tiltuskede jeg mig to timer i haven. Jeg kastede mig over den store staudeflytning. Lungeurt, staudesalvie, påskeklokker, storkenæb, dagpragtstjerne, campanula, blå anemone, havebetonie og bronzeblad er nu flyttet til deres midlertidige opholdssteder. Den blå anemone, havebetonie og bronzeblad har fået asyl i den skyggefulde del af rhododendronbedet, mens de øvrige stauder nu står i køkkenhaven. Floks, stjerneskærm, opret kobjælde, akelejer, purpursolhat, gudeblomst og løjtnantshjerte har endnu ikke fået overjordiske dele. Dem må jeg flytte i næste omgang.

Til gengæld pibler snepryd, russisk skilla og perlehyacinther op. De får lige lov til bekende kulør, derefter bliver de gravet op, sorteret og sat i kasser med sand. Så er de klar til at blive sat ud i det blå bed til efteråret.

Jeg er spændt! Spændt på om jeg har spændt buen for meget! Når jeg ser på bedet i sin fulde udstrækning, kan jeg slet ikke se, hvordan jeg nogensinde skal komme i hus. 

Der er stadig to store rhododendron, en tre meter høj ranglet buksbom, enorme mængder klatrehortensia, strudsvinge til et helt skovbed, hosta, sibirisk iris og porcelænsblomst. Endelig får jeg sikkert også meget fornøjelse af vårkærmindesøster, efeu, vintergrønt, perikon, svalderkål, storrodet storkenæb og hvad der nu ellers er af spredningsdygtige vækster.

Jeg overvejer at sætte deadlines for en række delmål, for at sikre fremdrift. Men jeg udskyder det lidt endnu! Måske i morgen - når jeg har flyttet lidt flere stauder.

Frødillema

Regnen siler endnu engang ned af ruden. Jeg er krøbet i de uldne sokker og forsøger at holde varmen med et lammeskind i min elskede gyngestol, mens jeg drømmer om forår, solskin, fuglesang og et væksthus med masser af lys. Vintermørket vil mig det ikke godt. Jeg forsøger at holde det stangen med stearinlys og blomster, og glæder mig ved, at solen trods alt er begyndt at gå ned nord for Højentårnet.

I mens går jeg og venter på de bestilte blomsterfrø. Når de er vel modtaget, skal de i en lufttæt beholder og fluks i køleskabet, så de beholder spireevnen. Så langt så godt!

Men jeg stakkels havenovice. Hvad skal jeg gøre derefter? Der følger en såvejledning med frøene, men der er åbenbart flere metoder at vælge i mellem. Jeg tør næsten ikke kaste mig ud i at eksperimentere, for det skal bare lykkes i første hug. Drømmehaven skal helst ikke sættes på standby på grund af et fejlvalg.

Jeg er ikke begavet med et væksthus ej heller mistbænk endsige drivhus. Vores vindueskarme er heller ikke egnede, da radiatorerne befinder sig lige under dem - og de er nødt til at være tændte på denne tid af året af hensyn til indeklimaet. Altså! Efter en del overvejelser har jeg besluttet at så de fleste frø her i februar   - udendørs, nu mens det stadig er koldt - for at efterligne stauderne naturlige forhold. Når frøene forhåbentlig begynder at spire, vil jeg prikle dem over i større potter for til sidst at plante dem i den nyoprettede planteskole i køkkenhaven. Åh, hvor jeg dog håber, det lykkes!

Næste skridt på vejen

Mine mange havedrømme begynder langsomt at tage form. Nu hvor jeg har erkendt, at det vil koste en formue, hvis jeg skal starte haven op med stauder fra planteskolen, har jeg brugt de sidste mange aftener på at gennempløje danske internetsider for at finde frøforhandlere. Jeg har indtil videre valgt at bruge følgende:

www.froebutikken.dk
www.froetorvet.dk
www.kerneliv.dk
www.albinusfro.dk

I går aftes bestilte jeg staudefrø for lidt over 1.000 kroner, hvilket jeg pænt undskyldte over for manden, hvortil han svarede: "Jamen, det er jo bare det beløb andre kvinder bruger på et par sko." Jeg har den helt rigtige mand. Jeg ved det!

Hvad har jeg så bestilt, spørger du måske? Jeg har for eksempel bestilt almindelig blåhat Knautia arvensis, som man kan finde på de fleste overdrev og vejskrænter. Ikke fordi det er en speciel prangende staude, men fordi det er en helt fantastisk plante til insekter. Sommerfuglene er fuldstændig pjattede med den. Jeg er vel biolog. Men jeg har også bestilt alt muligt andet.

Lyserødt bed
Achillea millefolium 'Summer Berries' / Almindelig røllike 
Anemone japonica / Høstanemone 
Astrantia major / Stjerneskærm
Dictamnus albus 'Fraxinella' / Diktam
Digitalis purpurea 'Apricot' / Almindelig fingerbøl
Lathyrus sylvestris / Skovfladbælg 
Linaria purpurea 'Canon J. Went' / Purpurtorskemund
Lupinus polyphyllus / Lupin
Persicaria orientalis / Orientalsk pileurt
Phuopsis stylosa / Rosenskovmærke
Thalictrum aquilegifolium / Akelejefrøstjerne
Verbascum chaixii album 'Wedding Candles' / Kongelys
Verbena hastata 'Pink Spires / Spydverbena 

Pink / violet bed
Achillea millefolium 'Cerise Queen' / Almindelig røllike
Astrantia major 'Primadonna' / Stjerneskærm 
Delphinium pacific 'Astolat' / Ridderspore
Echinacea purpurea / Purpursolhat
Eupatorium maculatum 'Atropurpureum' / Hjortetrøst
Geranium phaeum / Bølgekronet storkenæb
Knautia macedonica 'Red Knight' / Blåhat
Lilium martagon / Kranslilje
Linaria purpurea 'Purple Violet' / Purpurtorskemund
Lythrum salicaria 'Rosy Gem' / Kattehale
Papaver somniferum 'Florist Poppy' / Opiumsvalmue
Persicaria orientalis / Orientalsk pileurt
Phlomis tuberosa / Løvehale
Phuopsis stylosa / Rosenskovmærke
Salvia nemorosa 'Rose Queen' / Staudesalvie 
Thalictrum delavayi / Violfrøstjerne
Thalictrum aquilegifolium / Akelejefrøstjerne 
Verbascum phoeniceum 'Rosetta / Purpurkongelys
Verbena bonariensis / Kæmpeverbena
Verbena hastata 'Pink Spires / Spydverbena 

Blåt bed
Aquilegia vulgaris 'Winky Early Sky' / Akeleje
Centaurea montana / Bjergknopurt
Cheiranthus cheiri 'Sunset Purple' / Gyldenlak
Clematis alpina / Alpeklematis
Clematis heracleifolia / Staudeklematis
Delphinium pacific 'Black Knight' / Ridderspore
Delphinium pacific 'Magic Fountain' Mid Blue/White Bee / Ridderspore 
Gentiana septemfida var. lagodechiana / Kaukasisk ensian
Hesperis matronalis 'Purple' / Natviol
Lupinus polyphyllus / Lupin
Knautia arvensis / Almindelig blåhat
Polemonium caeruleum 'Blue Pearl' / Jakobsstige
Primula denticulata / Kugleprimula 
Scabiosa caucasica / Skabiose
Thalictrum delavayi / Violfrøstjerne
Thalictrum aquilegifolium / Akelejefrøstjerne 
Verbascum phoeniceum 'Violetta' / Purpurkongelys
Viola cornuta 'Perfection Blue' / Hornviol

Nu glæder jeg mig bare som et lille barn til at få frøene leveret med posten. Indtil da forsøger jeg at gøre mig klog på, hvordan de forskellige frø skal håndteres for i sidste ende at blive til levedygtige stauder. Jeg skal i hvert fald have investeret i noget ordentlig spire / priklejord, plantelys og polystyrenkasser. Jeg har også besluttet mig for, at køkkenhaven bliver sat på standby i et par år. I stedet skal den fungere som planteskole for de gamle stauder, som jeg vil beholde, og de mange nye stauder, der helst skulle komme ud af de indkøbte frøene. Til efteråret skal de alle flyttes ud i deres respektive bede, hvor de vil blive suppleret med træer, sommerfuglebuske, hortensia, klematis, diverse blomsterløg og de stauder, jeg ikke kan dyrke fra frø fx pæoner. Næste sommer kan vi forhåbentlig nyde de færdige bede, der til den tid også gerne skulle rumme forskellige sommerblomster, lathyrus og dahlia.

Hvad blomsterhandleren kunne byde på

Jeg går og bilder mig selv ind, at foråret er lige om hjørnet. Erantis og vintergækker pibler frem, solsorten øver sig forsigtigt på sin melodi, duerne kurer og sneen er smeltet. Forårsfornemmelserne kribler i maven, men den kolde regns silen giver mig lyst til at krybe ned under dynen - gå i hi, mens jeg venter på forårets komme.

Indtil da leger vi forår inden døre. Et smut forbi blomsterhandleren inspirerer. To små lilla glasvaser, en fuldstændig vidunderlig klematis kombineret og en forgrenet nellike har fundet til hylden i entreen. Mere skal der ikke til. Enkelt! Det gør mig glad!

Morgentræghed

Hvor er jeg taknemmelig for, at det er fredag, og weekenden lurer lige om hjørnet. Jeg er så træt, at det gør ondt! Det har været en usædvanlig lang uge. Børnenes hoste, snot, øjenbetændelse og drømme har gjort deres indhug i nattesøvnen. Det kan mærkes nu. Vi kører på de sidste reserver. Jeg samler mod til mig! Til at bevæge mig ud i regnen. Jeg tvivler på, at den vil mig noget godt. Jeg trækker afgangen, drikker det sidste kaffe. Arbejdet kalder! Om lidt er jeg i gang. Det skal nok gå!

Hvad kan man få for 45 kr?

Åh, hvis jeg havde pengene, kunne jeg svælge i blomster - både inde og ude. Men, men, men! Det er en dyr fornøjelse, særligt på denne tid af året, hvor det på ingen måde er sæson for noget som helst. Hvis jeg skulle tilfredsstille mit blomsterbehov med buketter fra blomsterhandleren, ville jeg hurtigt ruinere mig selv. Derfor har jeg i denne uge stillet mig tilfreds med blomster fra den lokale Rema. Det hele er arrangeret i et stykke af svigermors hjemmedrejede stentøj. Jeg synes den mintgrønne glasur matcher de lyserøde blomster vældig godt. Resultatet er ganske acceptabelt for få midler.

Ugen, der gik!

Sikken en forrygende uge! Onsdag blev jeg forkælet med blomster og gave, da jeg kom hjem fra arbejde. Anledningen var vores ti års mødelsesdag. Vildt at tænke på! Jeg blev begavet med en 10-års Springbank 100 procent proof. Vi har allerede smagt på den - og den er rigtig god! Jeg begavede manden med - ja gæt selv! En whisky, selvfølgelig. Denne gang en 20 års Mortlach fra Signatory. Den er vi også kommet til at smage på - også rigtig god! Så velsignet nemt kan det være at give hinanden gaver.

Fredag aften puttede vi børnene, og mens svigermor passede de sovende pus, var manden og jeg ude at spise fint for første gang i mere end et år. The Lodge i Vejle. Lækker mad, professionel betjening. En rigtig god aften, hvor ganerne blev forkælet. Ingen bekymringer om peanuts, nødder og æg. Ren nydelse - langsomt og nærværende.

Lørdag blev der brygget øl. Mandens storebror hjalp til, mens jeg så efter børnene. Hen på dagen bredte der sig en liflig duft af malt. Nu står urten og gærer i vaskerummet. Det bliver spændende at smage det endelige produkt om et par måneder.

I dag har været en totalt afslapningsdag, og alligevel har vi nået en masse. Der er løbetur i benene, god mad i maven. Vi har hygget, læst og tilmed været huslige.

Hvor meget mere kan man forlange af en uge? Håber også din uge har været god mod dig!

Vintersysler

Så fik vi sne til stor glæde for den store pige. Godnathistorien skiftet ud med en tur i sneen. Vi lavede snelygte og sneengle pyntet med fuglefrø (tak til Badut for inspirationen). Aftenen sluttede vi af med en kælketur i indkørslen. Det gav røde kinder og forhåbentlig en god nattesøvn.

Haven sover under den hvide snedyne, og der er ikke udsigt til at frosten slipper sit tag lige med det første. Det passer mig fint! Nu kan jeg i ro og mag lade mine havedrømme forføre mig. Jeg har efterhånden lagt mig fast på stauderne til tre småbede holdt i følgende farver:

• blåt skyggebed med strejf af lilla
• purpur - pink solskinsbed med strejf af lilla
• lyserødt vandrende skyggebed med strejf af hvidt og pink

De skal ligge i forlængelse af hinanden afgrænset af en to meter høj bøgehæk mod vest. De enkelte bede vil jeg adskille med to meter høje espalier af lærkestolper og rhionet. Espalierne skal være dækket af to klematis i de farver, der er dominerende i bedene på hver sin side af espalieret. Jeg håber virkelig, det kommer til at fungere, for hvor jeg dog savner den japanske ahorn på billedet nedenfor. Flot og stor var den!
Langs terrassen har jeg nogenlunde lagt mig fast på de planter, der skal være i det cremefarvet måneskinsbed, som vi skal nyde, når vi sidder med ild i pejsen en lun sommeraftner.

Nu skal jeg videre i processen. Jeg skal have fundet forhandlere og pris for de enkelte planter. Skal jeg købe stauder eller skal jeg dyrke dem fra frø? Skal jeg have fat i udenlandske forhandlere? Der er nok at give sig til sådan en ganske almindelig januaraften, men jeg nyder det! En helt igennem dejlig vintersyssel.

Mens vi venter!

Om et par timer er vi i vejrets vold. Men vi er parate! Sneskovl og kost står lige uden for hoveddøren, saltet står let tilgængeligt nede i carporten. Nu er det bare at vente. Det meste af ventetiden vil vi tilbringe sovende under de varme dyner, men jeg vågner med garanti flere gange i løbet af natten, og så kan jeg benytte lejligheden til at titte ud af vinduet - er det for alvor begyndt at sne? For der er noget forunderligt over sne, selv om det bliver et pokkers bøvl at fragte børn til og fra børnehave og vuggestue.

Men sneen er også en tiltrængt dyne til havens mere sarte vækster, som på ingen måde bryder sig om barfrost. De sidste par dage har været virkelig hårde for dem, selv om de alle er dækket med gran. Nu kan de putte sig i sneen, mens jeg overvejer, hvor de skal flyttes hen, når foråret endelig byder sig.

Må sneen også gøre dig godt!

 

En af de dag, man aldrig ser frem til

Dagen i går var sådan en dag. En af dem, man aldrig ser frem til. Vi skulle til Allergicentret i Odense med pigen. Formål: provokationstest med hasselnødder. Fuldstændigt naturstridigt, når vi nu ved, at hun bliver dårlig af hasselnødder, men samtidig nødvendigt for at vide, hvor forsigtige vi skal være. Skal vi holde os fra alt, der bare indeholder spor af nødder, eller kan hun godt tåle dem små mængder?

Vi har bare verdens sejeste pige. Hun tog det i stiv arm, åbnede munden for de farlige nødder gang på gang trods kløe, løbende næse, hoste og træthed. "Klør det lille pige?" "Det klør lige tilpas". Sådan! Så sej kan man være, når man er fire år - godt hjulpet på vej af et fantastisk personale og den dejlige hospitalsklovn Lulu. Konklusionen på testen blev desværre, at vi skal holde os fra alt med spor af nødder, og de efterfølgende priktest for allergi over for henholdsvis friske og kogte æg var desværre også positive. Det betyder, at den stakkels pige skal igennem endnu en provokationstest om fjorten dage - denne gang med æg. Det bliver endnu en af de dag, vi ikke vil se frem til.

Dagen i dag har heldigvis været lige tilpas. Tilpas travl, tilpas langsom og dejlig lys. Om et par dage går begynder solen at gå ned til højre for Højen Tårnet. Foråret er snart på vej trods kulde og sne.

Hjemmearbejde, når det er bedst!

Hjemmearbejdsdag. Skønt ikke at skulle kæmpe sig op og ned af Vejles bakker gennem sne og sjap. Jeg er privilegeret. Tænk at have den mulighed! Manden har studiedag og arbejder lige overfor mig. Vi nyder den blå time, der langsomt afslører en forfrossen have. 

Om lidt er der friskbrygget kaffe og nybagte boller. Derefter står den på pressemeddelelse, powerpointpræsentation og tekster til hjemmeside. En hel dag med formidlingsopgaver - i mandens selskab, tændte stearinlys og jazz i radioen. Det bliver en god dag. Må din onsdag blive ligeså hyggelig og rar.

Haveinspiration

Jeg må erkende at haveplanlægning er en tidskrævende proces, og den sidste uge har på den baggrund givet mig mange søvnløse timer. Jeg kan simpelthen ikke give slip på plantenavne, idéer og havedrømme. De myldrer frem, når jeg mindst venter det, fuldstændig ligeglade med om jeg sidder i møde eller skriver breve til lodsejere. Meget forstyrrende, men også meget dejligt for en plantetosse som mig.

Nu har jeg jo kun været den lykkelige haveejer i to år. To år, der har været præget af flytterod, graviditet og familieforøgelse. Derfor er jeg stadig kun på fosterstadie, hvad angår mine havekundskaber. Alle mine havebøger er godt nok indkøbt, før jeg overhovedet vidste, at jeg ville blive den heldige ejer af et hus med have. Men jeg har læst og ikke mindst drømt om havekunstens mange faldgrupper, finurligheder og vidunderlig smukke blomster. Når det kommer til haven sådan i virkeligheden, er jeg imidlertid en novice. Jeg skal dannes, lære, øve mig, gøre mine fejl, prøve igen og igen, læse flere havebøger og ikke mindst søge information på nettet.

Det er ikke til at komme uden om Claus Dalby, når vi snakker om haver og inspirationskilder. Han har revolutioneret dansk havekultur. Selv om han i modsætning til mange af os andre havetosser ikke på samme måde er begrænset af økonomi og hænder, er der i mine øjne ingen tvivl om, at hans private have samt hans smukt illustrerede havebøger er noget af det mest sublime. Han har uden tvivl inspireret utallige danskere, som dagligt følger hans haveblog om stort om småt. Han har ikke mindst kaldet os til kamp mod bar jord og uskønne farvekombinationer som ribes og forsythia.

Jeg er også en trofast læser på Claus' haveblog, og den er en væsentlig bidragsyder til, at mine havedrømme løber af med mig. Jeg falder for den ene blomstrende skønhed efter den anden som han præsenterer, men frustreres samtidig af den uopnåelighed de enkelte vidundere signalere - både i forhold til økonomi og ikke mindst kundskaber. Men Rom blev ikke bygget på en dag. Derfor har jeg et lille håb om, at det en dag lykkes at indfri en lille del af mine personligt havedrømme.

Men kære Claus Dalby! Hvis du en dag mod al forventning skulle forvilde dig forbi denne blog, så sig endelig til, hvis du ønsker at få sat latinske navne på det ukrudt, du sandsynligvis ikke har i din fortryllende have. For de vilde planter (altså ukrudt i havesammenhæng) dem kan jeg, eksempelvis denne uanseelige bredbægret ensian fra et af de bedste og mest artsrige overdrev i Vejle Kommune. Er den ikke skøn?

Sne og frost - måske!

Frost og måske sne i sigte. Jeg ved ikke om, jeg kan lide det eller ej. Ubeslutsom? Jeg kan lide det, fordi det hører årstiden til, og fordi det giver et velsignet lys her i vintermørket. Men jeg kan ikke lide det, fordi tilværelsen som cyklist bliver fuldstændig umulig - det er i hvert fald tilfældet i Vejle, hvor snerydning på cykelstier ikke ligefrem har førsteprioritet. Kampen mod driverne på cykelstien bliver ikke nemmere med cykelanhænger plus 30 kilo børn på slæb.

Indtil videre er vi dog gået fri for sneen i denne sæson i modsætning til sidste sæson, hvor sneen kom væltende, inden vi knapt var nået ind i december.

Hvis vejret virkelig mener, at vi også skal have en omgang sne i denne sæson, må det meget gerne vente til weekenden, så vi i det mindste kan komme ud at kælke med børnene, nyde lyset og lufte kameraet. Det kunne blive en god weekend.


Men lige nu ligger en ny ubrugt uge foran os. Det bliver spændende, hvad den har tænkt sig at byde på! Frost? Sne? Indtil videre en stiv kuling fra øst. Jeg lyner fleecen og brygger en kop ekstra kaffe. Mandag morgen må man godt forkæle sig selv