Nyt layout på Krible Krable

torsdag den 13. februar 2014

Hvis du tidligere har været forbi Krible Krable, husker du måske en sort side med hvid skrift. Egentlig var det ikke et særligt imødekommende layout, men da jeg i sin tid startede Krible Krable, passede det meget godt til min sindsstemning. Mørk og trist.

Sådan er det heldigvis ikke længere. Desuden har Krible Krable fået et ny fokusområde: Drømmehaven! Derfor har jeg længe leget med forskellige design for at finde et nyt og mere indbydende layout til Krible Krable. I går faldt de sidste brikker på plads. Jeg fik lavet nyt sidehoved, selvfølgelig ud fra et havebillede - et makrobillede af en rhododendron. Billedet kom en tur gennem det dejlige og ikke mindst gratis billedredigeringsprogram Gimp, og manden hjalp med at finde en skrifttype, der mest muligt lignede min egen håndskrift. Til sidst kom han med gode kommentarer angående sideopsætning og bredde. På hans opfordring er tekstfeltet nu blevet væsentlig bredere. Det giver også mulighed for større billeder, hvilket bliver fantastik. Inden længe skal jeg nemlig ud at tage forårsbilleder med vores nye kamera. Jeg glæder mig allerede helt vildt.

Nu mangler jeg kun at få de sidste detaljer på plads, men layoutmæssigt bliver der ikke ændret på mere. Jeg håber, du synes om det nye Krible Krable og har lyst til at kigge forbi en anden dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar