Vejrudsigten bliver fulgt intenst - hver dag, ofte flere gange dagligt, for foråret gør mig godt. Jeg behøver absolut ikke mere sne, end det vi fik i starten af året. Nej, nu nyder jeg at se alting grønnes og høre solsorten synge i dæmringen uden for soveværelsesvinduet.
Ude over engene og markene flakser viben rundt, mens lærken slår sin trille. Et dejligt selskab på en god dag i felten, for sådan en har jeg nemlig haft i dag. Både viben, lærken og jeg er fuldstændig forårstossede. Ingen af os har brug for et nyt kuldefremstød, men i modsætning til fuglene kender jeg risikoen. Tænk bare på sidste år, hvor vi gang på gang blev indhyldet i sne. Frosten ville ikke forlade jorden, og selv i slutningen af marts skulle vi lige have en ekstra portion sne oven i hatten.
Nuvel, det resulterede i et meget intenst og komprimeret forår, hvor erantis, vintergækker, krokus, påskeliljer og tulipaner blomstrede om kamp, da foråret endelig kom til landet i april måned. Men alligevel - sne i marts? Det behøver ikke at gentage sig! I hvert fald ikke i år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar