Pligterne kalder! Tøjet i tørretumbleren skal lægges sammen, morgenbordet dækkes, blomsterne vandes, skraldespandene tømmes og rugbrødsdej sættes over. Men jeg lader dem kalde - alt det de vil. Jeg er for træt og vælger egenomsorg frem for pligter. Manden bliver stolt af mig. Jeg ved det! I nat kommer han hjem - som kaldet! Han har været savnet! På hans sengebord står en gave til ham. Vi har nemlig bryllupsdag i morgen. I gætter aldrig hvad det er!
Herfra slutter dagen! Nyd billedet og den smukke tekst af Kaj Munk. Må natten være god ved dig.
For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar