Vi vil ikke glemme os selv!

Den tosomhed, der eksisterer mellem min mand og jeg som kærestepar, ægtepar og forældre er noget ganske særligt. Vi er gennem de sidste ti år vokset sammen til ét hele, vi siger det samme, tænker det samme - på samme tid. Ikke forstået på den måde, at vores parforhold aldrig bliver udfordret. Det bliver skam udfordret, men det der konsoliderer vores forhold er, at vi formår at navigere rundt mellem udfordringerne uden at kæntre. Vi undgår at forlise, fordi vi taler sammen, og tager os tid til at tale sammen. Tid til hinanden, både som forældre og kærester. Vi drager omsorg for hinanden, tænker på hinanden, hjælper hinanden, forkæler hinanden med friskbrygget kaffe, når modparten trænger allermest, laver god mad til hinanden, er sammen, husker at vi også ind i mellem har brug for at spise sammen - bare os to, når børnene er lagt til ro. Som her til aften, hvor vi nød en ganske særlig veltilberedt grillstegt svinekam - selvfølgelig med hele svineriet. Oven på tre uger med syge børn trængte vi til det. Vi trængte til at forkæle os selv, for vi vil ikke glemme os selv og hinanden. Sådan sluttede 2. søndag i advent. Jeg er glad og lykkelig, fordi jeg er lige der, hvor jeg gerne vil være.