Julepyntning i det små

Forkølelsen har nu ramt mig for fuld udblæsning med løbende næse og øjne blandet med nys og host. Men børnene er heldigvis friske, og den ældste er gået totalt i juleselvsving. Ikke fordi der er overdrevet julepyntet endnu, det er bare sådan hun er, fyldt med liv, et mylder af tanker og en fantastisk fantasi. Gad vide, hvordan hun bliver, når vi endelig når juleaften.

Men selvfølgelig skal vi pynte til jul. Det sker bare i et tempo, så vi ikke drukner i alt det røde, inden det for alvor er jul. Indtil nu har det været adventskransen, kalenderlyset og juleblomsterne, der har vist vejen, men andre ting dukker langsomt op fra gemmerne. Hver dag finder en ny lille ting sin plads, en fugl, et hjerte eller et rødt juleæble. Først juleaften er huset i fuldt julepynts-ornat, men så har vi det også fremme indtil Helligtrekonger.