Tilbageblik

Hold da op! Januar har tilsyneladende lige så travlt som december. At jeg er startet på arbejde igen efter endt barsel kan mærkes. Nu går den ene af os ikke længere hjemme, og det tager lige lidt tid at finde rytmen igen. Vi er dog kommet ganske fornuftigt igennem den første arbejdsuge i det nye år, så fra i morgen kører det bare. Det satser vi i hvert fald på. De sidste dønninger efter julens bekymringer er ved at have lagt sig, mens energiniveauet og virkelysten stiger. Sådan kan vi bedst lide det.

I fredags passerede vi en fantastisk mærkedag, hvor vores lille glade dreng rundede ét år. Vi kan slet ikke forstå, at der allerede er gået et år, for det føles som om vi lige er kommet hjem med ham.

Men sikken et år! Det har været begivenhedsrigt og spændende, nogle gange lidt for for spændende! Først fik vi verdens dejligste dreng, og samtidig slap jeg ud af depressionens helvede. Alting kørte på skinner, og der var ikke grænser for, hvad vi kunne klare. Seks måneder senere erfarede vi dog, hvor skrøbeligt livet kunne være, da den lille dreng fik et anafylaktisk chok. Vi troede, at vi skulle miste ham. Men han klarede skærene, og vi er nu klædt på, så vi kan handle, næste gang det sker. Få uger senere havde manden en meget utilsigtet hændelse med spritbrænderen til trangiaen. Trods forbrændinger i det meste af ansigtet, slap han nådigt, og vi blev en erfaring klogere. Så var det pigens tur til at vise, at hun også kunne præstere allergiske reaktioner, og endelig bød efteråret på en konstant syg dreng, indlæggelser med falsk strubehoste og storme, der fik træerne i haven til at vælte om ørerne på os. Endelig sluttede vi året af med angsten for, at jeg var alvorlig syg.

Men nu er vi klar igen. Sådan rigtig klar! Mandag, du er lige om hjørnet - vi venter os meget af dig!