Vi skriver januar 2014, julen synger på sidste vers, og i morgen skal juletræet tændes for sidste gang, mens vi nyder de sidste småkager, æbleskiver og et glas varmt gløgg. Og vi nyde det, det skal vi! Hvert eneste sekund, for nu kan vi nyde uden bekymringer.
I går eftermiddags fik jeg svar på min CT-scanning, og alt var heldigvis, som det skulle være. Men for søren! Indtil svaret forelå, var jeg ved at gå til af frygt for, at vores familie endnu engang havde tabt i det store spil om statistik og sandsynligheder for at få en uhelbredelig kræftsygdom. Men vi vandt denne omgang.
Det har til gengæld vist sig, at jeg er allergisk over for det kontraststof, man bruger til CT-scanning, så jeg har været svimmel, haft forbigående kvalme, hævelser i ansigtet, og jeg har stadig fornøjelsen af et voldsomt udbrud af nældefeber. Men det kan jeg leve med, nu hvor vi ved, at der ikke er noget galt. Desuden kan vi nu forklare, hvorfor vores to dejlige børn har så voldsom allergi. En genetisk arv fra deres egen mor. Mon ikke de tilgiver mig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar