Drømmehaven

Jeg sidder og drømmer - drømmer om have. Drømmer om at have en have, der er lige så smuk som min drømmehave. Drømmene skal især ses i lyset af, at efterårets storme møblerede godt og grundigt om på vores haven. Skyggebede blev i pludseligt og noget ufrivilligt forvandlet til solskinsbede. Det var ikke lige en ønskedrøm. Hvad gør vi nu?

Jeg pløjer havebøger og hjemmesider igennem, får vidtløftige idéer, som jeg hurtigt må forkaste - nej, jeg skal ikke have et kejsertræ, der bliver op til otte meter, og som kan præstere årsskud på tre meter og blade som et A4 ark. Heller ikke selv om det har det skønneste blå blomster. Det ville ellers være noget af en overstander til et blåt skyggebed. Det bliver nok et æbletræ i stedet - måske en 'Filippa' - hvis det skal være stort et 'Belle Boskop'

Og så lige et violet / rosa staudebed. Åh, det kunne være så fint. Tulipaner, etageprimula, salvie, lupin, purpursolhat, violfrøstjerne, bonderoser, sommerfuglebuske og opiumsvalmuer. Ikke en hvilken som helst opiumsvalmue. Nej, det skal være 'Persian Blue'. Problemet er bare, at den tilsyneladende ikke findes i handlen i Danmark. Hvad jeg skal gøre med de rhododendron, der er i bedet, aner jeg ikke. Er jeg parat til at kappe roden - næppe!

Hvad så med måneskinsbedet. Første step bliver i det hele taget at finde jorden under rød snebær og vintergrønt. Her står også rhododendron. Op? Integrere? Kan man i det hele taget det? Dernæst skal jeg beslutte mig. Hvad vil jeg have i jorden? Hvide sommerfuglebuske, hortensia, syren, floks, høstanemone, floks, hvid purpursolhat, hvid lupin? Jeg ved det ikke. På nuværende tidspunkt har jeg kun to sølle floks og selsåede sommerfuglebuske. Det er vist et af de bede, hvor der skal sættes mange penge til side, før det kan realiseres.

Surbundsbedet på nordsiden af huset. Tja, det får nok lov til at forblive surbundsbed. Der er bare så dræbende kedeligt. Bunden er fuldstændig dækket af porcelænsblomst og vintergrønt, igen, igen, igen. Åh, jeg bryder mig virkelig ikke om den. Hvis nu bunden i stedet fyldes med strudsvinge, bronzeblad, hosta, juleroser og astilber? Det kan måske godt fungere?

En frodig køkkenhave hører også med til drømmen. Måske er det netop her, at jeg er tættest på målet. Vi har fældet de træer, der skyggede store dele af køkkenhaven, og jorden er ved at nærme sig noget, der egner sig til dyrkning. Tyttebær og blåbærbuske er flyttet fra skyggen i surbundsbedet til solen i  stensætningen. Jordbærplanterne har endelig fået godt fat. Nu skal jeg bare forhindre rådyr og harer i at spolere det hele.
 
Selvfølgelig drømmer jeg også om et flammebed - eller skal jeg kalde det et solopgangsbed, måske dæmringsbed. Det skal placeres uden for soveværelsesvinduet, som netop vender mod øst. Meget symbolsk synes jeg selv. Her har jeg bare et problem med endnu en bunddækkende plante - lav kulsukker. Det er sin sag, at få bugt med den - samtidig står der en dronningebusk for enden af bedet. Kan I se det for jer? Gyldne farver møder lyserød. Uh, gåsehud. Skurer det også i jeres ører. Hvorfor skal den busk også være så forbandet flot og STOR. Dette bed kommer i hvert fald til at kræve tid og ikke mindst penge. Mange penge! Især når man som jeg forelsker sig i noget så eksotisk som en orangegul sommerfuglebusk Buddleia weyriana 'Sungold'.

Til sidst er der de to mere vilde bede. Skovbundsbedet under birketræerne i havens nordligste del og vores overdrev på den sydvendte skråning i forhaven. Skovbedet passer sig selv. Her får planterne lov til at konkurrere, uden at jeg blander mig alt for meget. Kun over for skvalderkål og vorterod er tolerancetærsklen lav. Overdrevet begynder på visse steder at ligne et overdrev. Godt nok sprøjter det op med sæbeurt og svinemælk, men jeg håber på, at de ikke kan lide at blive barberet med græsslåmaskinen eller leen. Der dukker også en enkelt skovfrytle, lidt vintergrønt, krybende fredløs og lav kulsukker op hist og her. De er heldigvis lige til at hive op. Værre er det med stenurt, gyvel og brun surkløver, som sprøjter op fra den bare jord. Jeg havde ikke lige forestillet mig, at jeg skulle luge vores overdrev, men tidligere tiders fejltagelser har efterladt en enorm frøpulje af netop disse tre arter. Endelig har de rynkede roser endnu ikke opgivet ævred, og så står der lige to meget store pibeved (uægte jasmin) midt på skrænten.

Forsømte småbuske, buksbom, spirea, cortoneasters, et fejlbeskåret hjertetræ, forfalden pergola, fortrappe der skrider. Der er nok at rive i og drømme om.