Planløs lørdag

Jeg elsker at lægge planer, men lige så højt elsker jeg ikke at have nogle planer. I dag var fuldstændig planløs. Vi skulle bare være. Vejret var ikke til andet alligevel. Selv om det var mørkt, da den yngste og jeg stod op, vidnede lyden af regn på ovenlysvinduet om endnu en grå, våd januardag. Sådan en dag, hvor det er fuldt ud tilladt atter at krybe ned under dynen og nappe en ekstra lur. Det gjorde jeg, da manden stod op halvanden time senere. Og jeg nød det! For jeg er verdensmester i at nappe en lur - hvornår det skal være. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er et BEHOV, hvilket hænger utroligt dårligt sammen med et almindeligt arbejdsliv. Derfor nyder jeg det dobbelt, når det kan lade sig gøre i weekenderne.

Hvad så med benene efter torsdagens løbetur? Jeg undlod at nævne dem i går, men jo! De gjorde nas som bare f......! Også i dag. Heldigvis fik jeg en sms fra en  veninde. Ville jeg med på en lille løbetur? Jeg turde godt at sige ja, når det nu var hende, der skrev, velvidende at dette var hendes første løb i halvandet år. Det måtte da give cirka samme handicap. Vi havde en stille og rolig tur - utroligt nok i tørvejr. Jeg skylder hende en stor tak, for her til aften er ømheden i bentøjet næsten forsvundet - hvis jeg sidder stille! Så det vil jeg gøre, mens jeg nyder duften af hyacinter, stearinlys, kaffe og whisky. Sådan skal lørdag aften være - lige netop i dag.