Mens vi venter

Nu er der ikke længe til! Til min mand kommer hjem. Stearinlysene er tændt. Der er øl i køleskabet. Jeg sidder i soveværelset hyldet ind i tæpper og med kleenex ved min side.

Et væsen har i det mindste forstået at drage fordel af min lettere forhøjede kropstemperatur og de mange timer i sengen med ekstra tæpper og blus på radiatoren.

Man skulle være kat i sit næste liv. De sidste fjorten dage har det søde dyr mere eller mindre ligget konstant op ad mine ben. Spindende, afslappet og veltilpas. Skulle det blive for koldt kan man jo altid lægge poten eller halen over snuden. Det er ikke et hundeliv - det er et katteliv.

Hvem vil ikke gerne være kat?