En ven i nøden

Der er ikke noget som en ven i nøden. En som redder dagen, når den ser allermest sort ud. Jeg må indrømme, at jeg har trukket noget så rigeligt på denne ven i dag. Når jeg ikke har været i stand til at samle mine tanker på grund af akut pladsmangel i mine bihuler, har min ven stået klar - tilfredsstillet mit behov. Behov for et stimulans som alternativ til Pamol.

KAFFE! Vores lille nuser Nespresso-maskine har været en uvurderlig hjælp de sidste fem græsenkedage. Den brygger gerne - altid den kaffe, jeg ønsker. Stærk espresso, mild largo. Mælk kan den også skumme. Ja, den er faktisk ikke så tosset. Kapslerne, nuvel. De er dyre - men selve den lille maskine har vi ikke betalt en krone for. Mine svigerforældre havde den i overskud.

Normalt begrænser vi os til en kop om dagen fra den lille maskine. Resten af dagens kafferation brygges på en gammeldags italiensk espressokande. På nær lige i denne uge. Den lille maskine har måske været lidt på overarbejde.

Den lille maskine har sin faste plads på køkkenbordet ved siden af SKILTET. Skiltet har hængt på denne plads, siden min mor fik udskiftet køkkenet. Indtil da havde skiltet hængt - ja, hvor ellers? Over hendes seng! Min far var på ingen måde humorforladt.

Indtil videre får skiltet lov til at blive hængende - til minde om to mennesker, der elskede hinanden ubeskriveligt højt.