Gråvejrsmorgen

Ak ja! Så ligger jeg her igen. Hosten vil ingen ende tage - og den er blevet udvidet med en massiv forkølelse med snot i hele hovedet. Jeg er ved at blive desperat. Jeg trænger til at komme ud! Jeg trænger til at være på arbejde, til at løbe en tur, til at orke noget. Jeg gider ikke længere at se indersiden af mine øjenlåg. Der hænger tunge gråvejrsskyer over mit hoved. Nu kan det da ikke blive værre. Det er tid til at gå fremad.

Heldigvis har svigermor påtaget sig opgaven at drage omsorg for vores datter, men jeg atter er krøbet ned under dynen med the og en pakke kleenex - altså en af de rigtig store pakker. Jeg sidder og kigger ud af soveværelsetvinduet. Det er begyndt at dæmre uden for. Jeg har sat vinduet på klem i håb om at en solsort vil forsøde min tilværelse. Solsorten lader sig tilsyneladende ikke friste af denne grå disede gråvejrsmorgen. Måske ved den, at der stadig er lang tid til foråret. Til gengæld er der en lystig kvidrer fra musvit og dompap. Det er værd at tage med.