Frosten bider i taget

onsdag den 25. januar 2012

Nu har frosten virkelig bidt sig fast. Både i jorden - og i vandet på garagetaget. Det er et rent kunstværk.



Jeg er stadig hostende og forkølet - "Så gå dog til læge igen", siger min mand. Det gjorde jeg så. Gik! Da jeg kom forbi Helvedeshullerne på Søndermarken, blev jeg mødt at et fantastisk syn. Alt var dækket af rim, og det glimtede og skinnede i det fantastiske sollys.


Jeg fik kæmpet mig ned til lægen - i slowmotion. Det er som om alle mine bevægelser er blevet uendelig langsomme bare i løbet af den sidste uge.

1½ time senere - efter at være blevet tilset af to sygeplejersker og derefter en læge blev jeg sendt til apoteket med en recept på penicillin mod bihulebetændelse. Håber inderligt det hjælper. Jeg orker snart ikke at hoste mere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar