Uvurdelige håndsrækninger

I går aftes måtte jeg erkende, at vores datter ikke var rask nok til at komme i dagpleje i dag. Barnets 1. og 2. sygedag var brugt, og det samme gjalt de fleste af mine feriedage. De røg, mens min mor var syg. Jeg havde derfor brug for en håndsrækning.

Heldigvis kunne min svigermor træde til med kort varsel. Hun mødte i lejligheden klokken kvart i syv, og pigen syntes vældig godt om arrangementet. Jeg kunne derfor trygt tage afsted på arbejde.

Jeg skulle hente bilen på autoværkstedet efter arbejde, så min søster overtog pasningen af datteren hen over eftermiddagen. På køreturen fra Vejle til Aarhus indhendtede den sidste uges manglende søvn mig. Jeg var konstant ved at gabe kæben af led. Jeg fandt det ikke forsvarligt at køre videre, så på rastepladsen ved Ejer Bavnehøj købte jeg en stor kop kaffe og tog et hvil, før jeg fortsatte.

Da jeg kom hjem havde min søster allerede lavet mad og dækket, mens niecerne havde underholdt pigen. Det var ren luksus at komme hjem til. Bagefter hjalp hun med opvasken, og imens fik vi talt om løst og fast - om mor, hus, flytning og logistik. 

Svigermors og min søsters hjælp betød, at kunne slappe lidt af her til aften. Så kan jeg lige klare dagen i morgen - derefter er det weekend og min dejlige mand kommer hjem. Indtil da vil jeg nyde måneskinnet uden for vinduet.

Det får mig til at tænke på Matthias Claudius' aftensalme Sig månen langsomt hæver.

Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid.
Vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.