Alle soveværelsesvinduer burde vende mod øst. Tænk at vågne op til sådan en morgenudsigt.
Desværre indhentede regnen os endnu engang. Den ramte, mens jeg var i haven for at flytte stauder. Det blev en noget våd og mudret affære. Jeg var nødt til at flytte store mængder strudsvinge, selv om det ikke er det rigtige tidspunkt at flytte bregner. Men de måtte flyttes for at give plads til andre stauder. Jeg tror, jeg nåede at flytte 30 strudsvinge, og det er ikke til at se.
Jeg er endvidere gået i gang med at etablere et nyt bed på vestsiden af huset. Tanken er, at det skal være et bed med lyse blomster - et måneskinsbed, der også kan ses i mørke. Indtil videre har jeg bare samlet stauder fra havens andre bede lodden løvefod, bjergløvefod, liljekonval, storkonval, julerose, sommeranemone, høstanemone, martsviol og campanula latifolia 'Alba'. Med tiden har jeg ønske om hvid fredløs, hvide floks og hostaer med brogede blade. Det må komme lidt ad gangen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar