Kolde nætter nærmer sig

fredag den 9. september 2011

Fredag morgen. Meget meget tidligt. Pigen sover endnu. Der er ikke nogen grund til at vække hende for svigermor kommer og passer hende igen i dag.

Jeg sidder med en kop te og ser, hvordan det langsomt lysner mod øst. Det har været køligt i nat. Termometeren viser 9,6 grader her inde midt i byen, hvilket betyder, at det har været væsentlig koldere ude på det åbne land.

Solsorten skælder ud. Det er en lyd jeg virkelig forbinder med dæmringen - særligt når året hælder i sin gang. Her i Aarhus får vi dog sjældent en rigtig god fornemmelse af årstidernes skiften. Derfor glæder jeg mig til, at vi flytter til Vejle den 15. oktober. Der kan vi følge årstidernes skiften på nærmeste hold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar