Ren nedtur - og sol i sigte

Puha! Vi har pludselig brug for at gentænke hele vores flytteproces. Indtil nu har vi kørt i min mors bil, når vi skulle til huset i Vejle. Nu har jeg lige erfaret, at den senest skal genregistreres i morgen. Endvidere ophørte ulykkesforsikring og falckabonnement på den, da min mor døde. En viden vi gerne vil have haft lidt tidligere. Jeg bliver helt klam ved tanken om, at vi har kørt rundt i en bil, der kun var halvt forsikret. Nå, men der er jo ikke noget at gøre ved det. Vi kan ligesom ikke klandre nogen, for der er nu engang sådan, at vi som mennesker skal bruge vores hjerner og selv holde os opdateret med lovgivningen. En lektie til os! Men jeg er nu stadig lidt ærgerlig. Øv, øv! Det gør bare alting meget mere besværligt midt i vores kaotisk, logistisk udfordrende flytterod.

Jeg trænger virkelig til en opmuntring. Den har jeg lige fundet på DMI's hjemmeside. De lover tørvejr og solskin - både i morgen og på fredag. Det trænger vi virkelig også til. Indtil videre har der kun været nogle enkelte dage med solskin her i september. I år synes jeg, der er rigtig langt til Alex Garffs smukke efterårssang fra 1949 - Septembers himmel er så blå.

Septembers himmel er så blå,

dens skyer lyser hvide,

og lydt vi hører lærken slå

som før ved forårstide

Den unge rug af mulden gror 

med grønne lyse klinger

men storken længst af lande for

med sol på sine vinger.

Jeg synes mere, den har været grå. Jeg måtte faktisk helt tilbage til vores billeder fra 2008, før jeg fandt et billede med den rigtige september-himmelblå farve. Jeg er nødt til at have kammeraet med mig de næste to dage - vi skal da have nogle billeder af lidt nyere dato.