Der har været stille i lang tid. Ikke af uvilje, men af ren og skær travlhed. Siden de første erantis begyndte at spire op af jorden, har jeg lagt hvert et ledigt minut i haven. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Det er som om, jeg er nødt til at være ude i den. Passe på den, nusse om den, give den omsorg og vise den, at der stadig er en, der holder af den. Da min mor blev syg for snart to år siden, måtte hun hurtigt opgive at passe den. To år uden pleje sætter sine spor.
Derfor har jeg brugt de sidste par uger på at grave 30 kvadratmeter rynket rose (Rosa rugosa) op, tæmme efeu, vintergrønt, vorterod og andet ukrudt, skakke kanter, afrette bede, dele stauder og flytte rundt på dem igen og igen. Jeg har ikke nogen plan - jeg arbejder bare. Ser hvad der fungerer, og det der ikke fungerer, gør jeg om. Jeg gider ikke at have noget, som ærgrer mig. Så hellere gøre det om!
I dag var det græsplænen og staudebedet, der stod for tur. Græsplænen var ved at blive fuldstændig kvalt i plænekransemos, så den fik en energisk tur med riven. Og inden mørket faldt på, nåede jeg at begrænse den storrodet storkenæb. Den dufter fantastisk af citrus, men den havde bemægtiget sig en uforholdsmæssig stor del af staudebedet. Den var blevet en trussel for mine få tilbageværende eksemplarer af Geranium Johnson Blue, som jeg fandt sidste efterår fuldstændig gemt væk under en Iris siberica. Selv den ellers så livskraftige salvie havde svært ved at klare kampen.
De mørke aftentimer har jeg tilbragt begravet i mine havebøger. Jeg læser på livet løs. Hvilke stauder trives hvor? Hvornår skal hvad beskæres? Jeg suger inspiration til mig fra de utallige billeder. Hvad kan jeg bruge i min have? Hvad er realiserbart? Hvilke haveelementer ønsker jeg at fremhæve? Hvad står højest på ønskelisten, når jeg næste gang får lejlighed til at komme forbi en planteskole? Jeg fantaserer! Hvad ville jeg gøre ved haven, hvis jeg ikke var økonomisk og tidsmæssigt begrænset? Jeg vil skabe! Jeg vil skabe spiseligt afkast, frodighed uafhængigt af vejr, rum med plads til leg, eventyr og afstressning. Om det kan lade sig gøre, med det der allerede er i haven, er nok tvivlsomt. Hvis jeg prioritere at købe skyggegivende træer frem for diverse stauder, er det måske muligt. Men jeg vil alligevel tillade mig at drømme om et overdådigt staudebed, kæmpeprimula, etageprimula, pæoner, drivhus og abildgård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar