Ah! Fridags-fredag. Den sidste restferie skal fyres af inden 1. maj. Kein problem! Udsigt til en hel dag i haven. Jeg kastede mig over mit forhaveprojekt: Hele forhaven skal ryddes, vegetationen skal udvikle sig til overdrev med æbletræer og en bund af forårsblomstrende løgplanter afgrænset mod vejen med slyngrosen Constance Spry. Men en ting er planer. Noget helt andet er realiseringen af planerne.
I dette tilfælde taler vi om 150 kvadratmeter af haven befængt med vækster tilhørende den kategori, jeg kalder latterlige planter. Kan det virkelig være så slemt? Ja, det kan! Det er en skønsom og fuldstændig sammenfiltret blanding af rynket rose, snebær, vintergrøn, skovfrytle, cotoneaster, pengebladet fredløs, prikbladet fredløs, lav kulsukker og citronmelisse. Lav kulsukker kan jeg leve med, men de andre er på nuværende tidspunkt overført til kategorien latterlige planter. De spreder sig fuldstændig uhæmmet, kvæler alt andet, og kræver meget vedligehold i form af begrænsning, begrænsning og atter begrænsning.
De skal væk. Nu! Hele dagen har jeg gravet, trukket, hevet og klippet. Jeg har arme som en orangutang, fingrerne er total stive. Fem sække med rødder fra rynket rose er det blevet til. Forhåbentlig har jeg mishandlet dem så meget, at de ikke vover at skyde igen fra de sørgelige rester, der måtte ligge i jorden. Den næste, der står for tur, er skovfrytlen. Cirka 50 kvadratmeter er fuldstændig dækket af et kompakt lag - nogen steder flere centimeter tykt førnelag, mens nye individer bare gror lystigt videre ovenpå. Jeg overvejer, hvad jeg skal gøre af alt det opgravede materiale. Kompostbunken for kvababbelse, hvis den skal rumme flere kubikmeter førne. Måske kan der blive en anstændig bladmuld ud af det - det må prøves.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar