Man kan altid blive lidt klogere

Gødning

Jeg er stadig ganske ny inden for faget havekunst og det at have have. En ting er, at hive uønsket stads op af jorden. En anden ting er at putte ting i jorden - eller bare passe på det, der nu engang er i den. Dagens projekt - udover endnu to meter vedbendbekæmpelse - var gødning. Hvornår skal der gødes? Hvor meget skal der gødes? Efter at være blevet mere forvirret end oplyst af at læse i diverse havebøger og på hjemmesider, endte jeg med at følge anvisningen på de pakker, der var efterladt i redskabsrummet fra mine forældres tid. I første omgang fik rhododendron og roserne et  næringstilskud. Jævnfør anvisningen 1-2 håndfulde pr. rose og 2 håndfulde pr. kvadratmeter til rhododendronerne. Gad vide om de har taget højde for kvinde-håndfulde og herre-håndfulde?

Græsplænen må vente med sit vitamintilskud - vejret var for vådt i dag.

Beskæring af sommerfuglebuske

Min far plantede for mange år siden nogle sommerfuglebuske. De har blomstret overdådigt hvert eneste år. Men af uransagelige årsager plantede han dem forrest i staudebedet. Det gav et noget disharmonisk udtryk og gjorde det også ganske besværligt at etablere et ordentlig staudebed, da buskene kastede skygge over det meste af bedet. Derfor satsede jeg og flyttede dem i januar om bagerst i bedet. Der har de stået og sundet sig de sidste par måneder. De har alle klaret flytningen, så nu har de fået en tur med saven og høgenæbbet. Jeg har eksperimenteret lidt med beskæringen. En har jeg skåret ned 10 centimeter over jorden, mens de andre har fået en lidt mere skånsom beskæring, så mindst én af buskene overlever. Nu vil det vise sig, om de alle tre sætter blomst i år. Det vil være fint, hvis den hårde beskæring lykkes, for så får de øvrige samme tur næste år, for de er noget ranglede i bunden.

Forspiring 

Dagens konsultation med havebøgerne viste, at jeg nok skulle have grebet min forspiring lidt anderledes an. Frø fra Cyclamen coum skulle jeg have opblødt blød i vand, mens jeg nok burde have dækket frø til grønsager mere omhyggeligt og have anskaffet mig kunstigt vækstlys, hvis jeg ikke vil have alt for ranglede spirer. Hvis bare noget af det lykkes, skal jeg vist være tilfreds. Heldigvis har jeg ikke brugt alle frøene, så jeg kan altid forsøge mig med at så direkte på friland, hvis det går helt galt. Nu har jeg i hvert fald lagt fiberdug over hele køkkenhaven for at hæve jordtemperaturen, så jeg snart kan putte noget i den.

Internettet

Jeg har erkendt, at jeg er nødt til at søge inspiration hos andre havekyndige og -entusiaster. Det er selvfølgelig oplagt af følge Claus Dalbys blog, omend jeg aldrig vil få råd til at købe 3000 tulipanløg, endsige gøre brug af en Kjeld Slot eller Schul Landskabsarkitekter.

Men jeg har fulgt hans have gennem flere år på mine utallige løbeture i Risskov - uden at jeg kendte hans navn. Jeg var blot fascineret af den smukke patriciavilla med de mange skønne krukker uden foran havelågen og ikke mindst de overdådige mængder af tulipaner. Senere  fulgte jeg med stor interesserne DR's udsendelser om Haven i Hune. Her stiftede jeg for første gang kendskab til fænomenet Claus Dalby, der på sin egen rolige facon gav sit bidrag til udsendelserne. Pludselig genkendte jeg den hvide villa fra min løbeture. Nå, så det var ham, der huserede omme bag hegnet. Jeg tror ikke, jeg har set en smukkere have.

Hans evne til at sammensætte løvfarver og -former er helt uforlignelig. Det skaber netop den frodighed, jeg ønsker at give vores have. Hvis han har været bidt af have de sidste femten år uden nogen form for forkundskab, så kan jeg måske klare mig med det halve for at opnå samme frodighed - da min imaginære have i hvert fald har eksistreret i syv år.