Lavsæsons stauder

Marts og april er lidt nogle underlige havemåneder. Der gødes, beskæres, luges, kultiveres og forspires til den store guldmedalje, men blomstringsmæssigt er det godt nok noget tyndt. Løgvækster, hvide og gule anemoner, vårkærmindesøster, martsviol, vintergrønt, storkronet kodriver og hulkravet kodriver. Er det virkelig, hvad haven kan præstere? Planter, der ikke når over de ti centimeter? Haven mangler højde og dybde.

Heldigvis har vi påskeklokkerne. De står nok så fine og ranke med en højde, som kun påskeliljerne og tulipanerne kan hamle op med. Min far plantede dem for mange år siden. Det vil sige, han plantede en enkelt rød påskeklokke. Den er efterhånden blevet til mange. Blomsterne bestøver hinanden og sætter frø, som glædeligt spirer.

Og hvor er naturen forunderlig. De utallige krydsbestøvninger mellem blomsterne har mere eller mindre udvasket den sort, der i sin tid blev plantet, og i dag har vi blomster, der dækker hele farveskalaen fra rød til hvid. Naturen kan man ikke styre. Den går sine egne veje. Fedt!