Det var rigtig vådt og diset her til morgen, men jeg kunne ikke være lige mere lige glad. I stedet gik jeg afsted med et smil på læben - for der et eller andet sted i mørket sad en solsort-han og sang.Allerede i går hørte jeg, at han øvede sig, men her til morgen sang han rigtigt for første gang i år. Endelig et forårstegn - nu venter vi bare på, at de første erantis bryder frem af jorden.
Da jeg var barn, udløste årets første solsorte-sang altid is til stor glæde for os børn - en tradition som vi endnu ikke har introduceret for vores datter, men glæde os over solsortens sang - det gør vi stadig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar