Valborg og storken

1. maj. Valborgsdag. Nej, nej, nej vil mange sikkert sige! Det er arbejdernes kampdag! For nogen er der måske ovenikøbet udsigt til en halv fridag. Fridag til hvad? Det er vist efterhånden fåtallet, der tager til 1. maj arrangementer. I USA, hvor kampdagen startede i sin tid, har dagen overlevet sig, og er afskaffet som fridag. Måske er tiden også ved at være moden til det Danmark. Ingen alarm herfra!
 
Lad os da i stedet fejre Valborgsdag,  ligesom man gør i Sverige og Finland. Lad os danse om majstangen med blomsterkranse i håret. Lad os genoplive de gamle traditioner. Lad os prise foråret.

Lad os synge om storken i håb om, at også den må komme tilbage, for han kommer som gæst til skøn Valborgsdag, han bringer den favre tid, jeg vented så længe, som B. S. Ingemann skrev det. Eller som Jeppe Aakjær skrev:

Han kommer med sommer,
han kommer med sol,
til kløver og nikkende hvener,

mens pigen hun dømmer sin blommede kjol'

i læ af de røde syrener,
den sænker sig ned på det mossede tag,
og knebrer fra reden den udslagne dag,
en højsommervise om Danmark.

Så lad os da værne den solkære fugl,
der pynter vor vang og vort vænge,
der ruger sit kuld i det ormstukne hjul
til vejrs på den mossede længe.
Hans yngel skal trives i regn og i sol,
hans rede beskyttes om hjemmets symbol,
mens sagnene lever om Danmark!