For et halvt år siden flyttede min arbejdsplads til nye lokaler. Der er tale om et stort åbent kontorlandskab oppe under tagspærene i en af Vejles ældre bygninger. Det har været lidt af en udfordring, men jeg kom for første gang nogensinde igennem en vinter uden at fryse på min arbejdsplads.
Til gengæld har jeg de seneste dage erfaret, at kontoret næsten er ulideligt varmt, så snart udendørsremperaturen sniger søg over de 15 grader. Det et faktisk ikke bare ulideligt. Det er uudholdeligt. Når klokken har passeret tolv er det svært at oppebære nogen form for koncentration - kraniet er ved at eksplodere - hovedpinen har gjort sit indtog. Ikke særligt optimalt.
Heldigvis har vi en stående aftale om, at det er fuldstændig legitimt at arbejde hjemme. Det er jeg begyndt at benytte mig af. Når varmen på kontoret bliver for streng, frisker jeg hovedet op med en cykeltur op af Vejles bakker. Derefter kan jeg lige klare endnu et par timer foran computeren under hjemlige rammer. Inde eller ude.
Til gengæld har jeg de seneste dage erfaret, at kontoret næsten er ulideligt varmt, så snart udendørsremperaturen sniger søg over de 15 grader. Det et faktisk ikke bare ulideligt. Det er uudholdeligt. Når klokken har passeret tolv er det svært at oppebære nogen form for koncentration - kraniet er ved at eksplodere - hovedpinen har gjort sit indtog. Ikke særligt optimalt.
Heldigvis har vi en stående aftale om, at det er fuldstændig legitimt at arbejde hjemme. Det er jeg begyndt at benytte mig af. Når varmen på kontoret bliver for streng, frisker jeg hovedet op med en cykeltur op af Vejles bakker. Derefter kan jeg lige klare endnu et par timer foran computeren under hjemlige rammer. Inde eller ude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar