Morgenmad redder dagen

Vi slap med skrækken, og alt er tilsyneladende stadig, som det skal være. Vi har sundet os lidt og tager den med ro.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg stadig er gravid. Kvalmen er massiv og konstant. Det er en udfordring at få dagene til at hænge sammen.

Jeg er på konference. Det er også en ufordring. For det første at holde mig vågen, og for det andet ikke selv at kunne bestemme, hvornår der er mad. Jeg var så uheldig at skulle overnatte 5 kilometer fra kursusstedet. Den arrangerede transport kørte fra kursusstedet til midnat, og tilbage igen her til morgen klokken 8. Jeg kunne ikke holde mig vågen til midnat, og jeg kunne ikke vente med at spise morgenmad til klokken 8. Så er det heldigt, at jeg ikke har noget i mod at gå. Der er ikke noget som en frisk gåtur til at klare tankerne. Jeg nød både turen i går aftes og her til morgen. Syrenerne blomstrede, og æbleroserne duftede. Men det var dejligt, da jeg endelig kunne sætte mig ned at nyde min morgenmad. Mit blodsukker var dykket. Koldsved og hjertebanken vigede langsomt for havregryn og rugbrød. Nu kan jeg lidt igen. Især med den udsigt.

Mens jeg venter på, hvad tiden vil vise...

Det var ikke ligesådan, jeg havde tænkt at skulle bruge min ferie - sengeliggende.

Ferien startede uheldigvis med noget, der tydede på en tidlig abort. Noget forknyt krøb jeg i seng - holdt mig i ro. Surmulede! Jeg følte mig snydt. Var det det, vi fik ud af to års arbejde? Heldigvis er der ikke sket videre. Dagen i dag er også tilbragt i sengen - for en sikkerheds skyld. I morgen er det hverdagen - så må lægen vist hellere få et besøg.

Men hvor jeg dog keder mig! Jeg er simpelthen ikke skabt til at ligge i sengen. Jeg må have gang i noget strikketøj eller sytøj. Noget, hvor jeg kan bruge hænderne. Indtil videre har jeg læst. Jeg nåede til vejs ende med Signe af Lars Johansson, og efterfølgende så jeg hans film Den Tyske Hemmelighed. Anden Verdenskrig fra en anden vinkel. Begge yderst anbefalelsesværdig.

Endelig har jeg spillet Wordfeud med søster. Hjernen er endevendt for mulige og umulige ord. Korte ord, lange ord. Nu har vi trængt os selv op i en krog - kan ikke komme af med de sidste bogstaver. Glæder mig bare over, at det ikke er mig, der sidder tilbage med et X. Små glæder i livet er værd at tage med.

Imens venter jeg. Frygter det værste, håber på det bedst.

Jeg klarer det nok - med blomster

Jeg indrømmer det. Jeg er ikke verdensmester i at være gravid. Jeg er faktisk rigtig elendig til det. Disponering for gestional diabetes udfordrer - og hjernen processerer konstant, kroppen får ingen ro. Graviditet vækker ikke gode minder, desværre - sådan er det bare for mig. Jeg forsøger at leve med det. En dag ad gangen.

Jeg søger adspredelse i diverse ting - forsøger at koble hovedet fra. Tager en pause. Arbejdet kalder - så er hjernen beskæftiget så længe.

Jeg glæder mig til i aften. I aften skal de i jorden - Lathyrus og tallerkensmækkere. og ikke mindst de spanske marguritter jeg fik på Mors Dag. De kommer til at give haven farve sammen med alle de blomster, jeg hentede med Babyjoggeren i weekenden.

It's not at single function device! Den kan alt!

Hvordan bomben sprang - og sporene efterfølgende blev slettet

Lyden af små fødder, der løber rundt i huset er dejlig - men fødderne nøjes ikke altid med at efterlade lyde. Nej, de kan også efterlade spor, som var der sprunget en bombe. Legetøj her, der og alle vegne. Påbegyndte projekter, der strander. Opvask og vasketøj. Dette kombineret med en massiv træthed kan være ganske udfordrende. Ikke mindst for ordenssansen. I sådanne situationer kan man vælge at lukke øjnene - eller tage en ting ad gangen.

Her til aften valgte jeg det sidste. En ting ad gangen - et rum ad gangen. Tidsforbrug maks. en time - der skulle også være tid til afslapning. Jeg er ganske godt tilfreds med min egen indsats. Klap på skulderen, stearinlys, the og hygge! 

Mobilt kratluskeri

Min storebror havde meldt sin ankomst i dag - med familie. Det afføder altid en vis fagsnak. Han er biolog som jeg. Forskellen er bare, at mens jeg er biolog med stort B, er han BIOLOG! For ham er der ingen skelnen mellem arbejde og fritid - det hele flyder sammen. Ind i mellem må jeg minde ham om, at jeg faktisk har fri fra arbejde - weekend!

I dag nåede han knapt inden for døren, før han skulle vise mig en ny app. En app som Fugle og Natur er ved at teste. Den blev straks installeret, og se! Den er virkelig smart.

Til jer der ikke er bekendt med Fugle og Natur - er der tale om en hjemmeside, hvor alle kan indtaste deres observationer af fugle, insekter, blomster og diverse andre artsgrupper.

Den nye app gør det muligt at indtaste observationer, mens man er i felten - georefereret. Observationerne bliver frit tilgængelige for alle. Kommunerne kommer til at svømme over med artsdata, og hvor bliver det fedt. Vi hungrer efter dem.

Sidst på eftermiddagen blev systemet testet med lidt kratluskeri - det virker upåklageligt og intuitivt. Hvis bare man har en lille smule artskendskab, er der ingen undskyldning. Det er bare med at komme i gang med at indtaste observationer. Den nye app er som skrevet kun i test, men skulle efter sigende gå i luften foråret 2012 - det er jo nu!

Som en servicemeddelelse kan jeg fortælle, at man nok ikke bør benytte sig af indberetningsløsningen, hvis man er ude at gå med familien. Man er absolut ikke det mest tilstedeværende selskab, når man har en smartphone i hånden og snuden plantet i blomster, svampe, insekter og andet kravl.

Skiltehumor

Mandag havde jeg et møde i Kolding. Min oprindelige plan var at køre i bil - men den plan kom jeg til at revidere. Den var helt gal med vaterpasset. Jeg sejlede rundt, som om jeg har været ombord på det flyvende tæppe i Tivoli - ti gange i træk.

Jeg lod bilen stå og tog i stedet regionaltoget. Femogfyrre minutter senere - og en anelse søvndrukken stod jeg af toget og konstaterede, at jeg var næsten en halv time for tidlig på den. Jeg gik ned til åen, og et tilbud om kaffe på Café Klein lokkede med mig.

Og tak for det! For det første fik jeg en ualmindelig god - og meget tiltrængt kop kaffe. Derudover sikrede caféens udsmykning et godt grin og et smil på læben resten af dagen. Jeg var klar til møde!

Når vejret bestemmer - suverænt

Våd! Det er vist den mest rammende betegnelse for dagen i dag. Virkelig våd. Det var vådt at cykle på arbejde. Og da jeg var så heldig at have en tur til Hindsgavl Dyrehave - ja, så var det også vådt at være på arbejde. Hjemturen var våd, eftermiddagen var våd - aftenen tør, men mørk, grå og blæsende.

Vejret har på ingen måde indbudt til havearbejde eller fotografering. Det har bestemt hele dagen - suverænt. Jeg har ikke orket at argumentere mod det, og for min skyld må det godt være vådt resten af aftenen og natten med. Vi er trukket inden døre. Hygger med stearinlys, benene under dynen og en kop Nespresso Decaf! Jeg synes måske det er lige lovlig tidligt, at jeg er begyndt at få det dårligt af at drikke kaffe - men smagen har jeg i det mindste ikke mistet lysten til endnu. Det skal nydes!

Imens ser jeg på billeder fra 2008. Det virker som om, det er et helt liv siden - hvilket det på sin vis også er. Mappen rummer billeder fra haven - dengang det var min mors have. Dengang den var hendes liv. Hendes kæreste eje i haven var gudeblomsterne, som min far plantede to eksemplarer af for år tilbage. To blev til mange, og om en uge er de alle atter sprunget ud.

Vinduesdrivhus med udflyttertrang

Vindueskarmene er stadig fyldt med planter. Tagetes, fennikel, porre, tomater. Af tagetes er det sorten Bolero, der er kommet bedst fra start. Samtlige frø er spirret, og planterne er strunke. Jeg glæder mig til at plante dem ud mellem løgrækkerne. Jeg lader lige regnen falde i morgen, før jeg går løs på fredag - hvis jeg kan holde mig vågen. Jeg har delvist nået at hærde dem, men ellers må de få en gang fiberdug over sig.

Når man må give op for at kunne sejre

For seks uger siden gav jeg op. På daværende tidspunkt havde vi forsøgt os i knapt to år - på at få et barn mere. Nok måtte være nok! Ikke mere!

Hvis vi ikke kunne få flere børn fra naturens side, sluttede det her. Vi var fuldstændig afklarede med dette - alle mulige behandlinger var ikke en mulighed. I hvert fald ikke for os!

Men hvad skete der så? Det kunne vi vel have sagt os selv!

På forunderlig vis tyder alt på, at tre kan blive fire. Vi er spændte og afventende. Indtil videre lader vi tiden gå og ser, hvad den bringer. Forhåbentlig kan vi også begynde at glæde os, når de første tretten uger er omme.

Når datteren sender far og mor i byen

Min mand og jeg har ikke været synderlig gode til at komme ud, siden vi fik vores datter for to et halvt år siden. Vi har gjort meget ud af at gøre det hyggeligt hjemme - men en hyggelig aften ude har det været småt med.

Nu er vores datter imidlertid blevet så stor, at hun selv er begyndt at sige til, når hun gerne vil passe. I weekenden proklamerede hun, at nu skulle farmor og farfar komme på besøg, og så skulle far og mor tage på arbejde. Farmor og farfar var ikke svære at overtale. De mødte op tidligt her til morgen, datteren slap for at komme i vuggestue, og hun var slemt godt tilfreds, da hun sendte os på arbejde.

Efter arbejde mødtes jeg med min dejlige mand. Vi gik på café, drak kaffe, spillede backgammon og var efterfølgende ude at spise. Vi nød det i fulde drag - og datteren? Hun har helt sikkert også nydt en hel dag langt væk fra den forbandede NEJ-verden.

Efter vinter kommer vår og spontæn lyssætning

Jeg er barn af krigens børn. Min far og mor blev født i slutningen af Anden Verdenskrig, mine bedsteforældre oplevede krigen på nærmeste hold. Min mormors hus på Skovvangen blev i 1942 ødelagt af en vildfaren bombe. Min morfar kom sig aldrig over chokket, og resten af sit liv søgte han i kælderen, hver gang han hørte en flyver.

Det er ikke svært at forstå deres glæde, da Frihedsbudskabet blev sendt i radioen den 4. maj om aftenen. Efterfølgende tændte de lys i vinduerne hver eneste 4. maj. Mine forældre gjorde det, ligesom vi gør det her til aften. 

Lysene står allerede klar i gamle blækhuse, der er gået i arv. Om lidt bliver de alle tændt. Lys for frihed og glæde.

Når helligdage lever livet farligt

Store Bededag lever livet farligt. Det bliver i hvert fald ivrigt diskuteret, om den skal have kniven eller ej. Det er da også lidt en mærkelig helligdag - da Store Bededag i modsætning til jul, påske, pinse og kristihimmelfart ikke har et direkte ophæng i kristendommen.

Struense gjorde ellers sit til at afskaffe alle disse mærkelige helligedag, men Store Bededag turde han åbentbart - måske fordi københavnerne havde indført så mange traditioner i forbindelse med Store Bededag fx gåture på voldene. Gad vide, om det stadig er noget de praktisere?

Men så længe dagen eksistere, vil jeg nyde den med mand og barn, og spise de sidste hvedeknopper.

Smukt opret forfald

Åh, den have. Den drager mig! Hiver i mig! Kræver mig! Og hvor er det dog dejligt - for den beroliger mig. Lader mig op til en ny dag.

På dage som i dag, hvor hovedet absolut ikke indbyder til en foroverbøjet stilling, tilfredsstilles jeg fint med en runde i haven.

Sokkelbedet har det hårdt i varmen, og væksterne afblomstrer med lynets hast. Men hvad gør det, når frøstandene fra opret kobjælde leger skønhedskonkurrere med sine egne blomster.

 

Duften af friskbagt

Så er det endelig ved at være tid til varme hveder. Luftige hveder med den helt rette mængde kardemomme. De skal flækkes, ristes i ovnen og serveres med iskoldt smør. Rigtig smør - ikke de der smørbare produkter. Nej, rigtig smør - købt ind til lejligheden. 

Dejen har hygget sig det meste af dagen i køleskabet, for vores hvedeknopper er koldhævede. Ganske rustikke med knækkede hvedekerner og fuldkornsmel. Vi fik simpelthen nok af de kønsløse masseproducerede hvedeknopper med uhyrlige mængder gær, sukker og fedtstof. Derfor har vi vores helt egen opskrift - brygget sammen af flere forskellige opskrifter på nettet.

Fuldkorns-hvedeknopper

16 stykker

• 100 g knækkede hvedekerner
• 25 g smør
• 1 dl yoghurt
• 3 dl mælk
• 15 g gær
• ½ spsk. sukker
• 1½ tsk. maldon salt
• 1 æg
• 1 tsk. kardemomme
• 300 g grahams speltmel
• 300-350 g sigtet speltmel

Kog hvedekernerne i lidt vand. Hæld vandet fra og smelt smørret i de lune kerner. Tilsæt yoghurt. Tilsæt mælk. Rør gæren ud i kerne/mælkeblandingen. Tilsæt sukker, salt, kardemomme, æg og mel i og ælt dejen grundigt. Lad den hæve i en skål på køkkenbordet til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og form den til 16 boller. Stil dem helt tæt i en bradepande eller ildfast fad foret med bagepapir. Fadet skal passe i størrelsen ellers bliver de for flade. Film pladen løst og stil den i køleskabet til næste morgen, hvis man laver dejen om aftenen, ellers fra morgen til aften.

Hvis bollerne er hævet tilstrækkeligt næste morgen kommer man dem direkte i ovnen ved 200 grader og bager dem i 20 minutter. Hvis man synes de trænger til det, eller gerne vil have dem ekstra luftige, stiller man pladen over en stor gryde kogende vand til de er hævet op, og bager dem bagefter.

Ferieoptakter ude af takt

Op til ferier får jeg ofte samlet en eller anden ondsindet forkølelse op. I dag er ingen undtagelse. Jeg har ellers holdt stand i en uge. Taget på arbejde trods sandpapirshals. Forkølelsen er udeblevet så længe - lige en til i nat. Der kom den for fulde gardiner. Det er som om, at mit imunforsvar giver op lige før målstregen. Kaster håndklædet i ringen. Nu må du selv klare ærterne, lille frue! Jo, tak skal du have! Sikken en optakt til ferien.

Men det er forår, og jeg forbeholder mig ret til at nyde det - trods snot og åndenød. Jeg går bare ned i tempo - ja, jeg gør! Langsomt, langsomt. Vasketøjet er kommet på snor, dejen til hvedeknopper hygger sig i køkkenet. Jeg forsøger at få vejret.

Så smuk

Varmen de seneste par dage har virkelig gjort noget ved haven. Der sker noget fra dag til dag. Det er svært at følge med i det hele - inklusiv ukrudtet.

Det er stadig lidt tyndt med blomster. Jeg har desværre kun ganske få tulipaner. Rådyrene spiser dem, så snart de kommer op af jorden. Narcisser er der heller ikke mange af - endnu. Jeg har i hvert fald en plan om, at det skal der laves om på. Indtil da glæder jeg mig over de enkelte Tulipa purissima, der har overlevet hjortens bid.

Den første rhododendron sprunget ud. Hvor er blomsten dog smuk med fine tegninger.

I skovbedet står guldkop i flor. En lille bunddækkende plante med orange blomstersaft. Jeg har ikke set den i andre haver og kun i en enkelt havebog. Men den gror med stor lyst i min have. Eneste minus er, at løvet hurtigt bliver gult og trist, så den skal stå sammen med noget, der kan tage over efter den.

På terrassen er rosen begyndt at skyde med de fineste kobberøde blade. Den fik en kraftig beskæring for fjorten dag siden, for den var næsten ikke andet end vildskud. Jeg er spændt på at se, om den vil sætte blomster i år. Jeg kender ikke sorten (måske en Ingrid Bergmann), men den har de flotteste dybrøde blomster, der dufter helt betydende. Næsten ligesom rød Rynkeby saftevand.

Den perfekte hjemmearbejdsplads

For et halvt år siden flyttede min arbejdsplads til nye lokaler. Der er tale om et stort åbent kontorlandskab oppe under tagspærene i en af Vejles ældre bygninger. Det har været lidt af en udfordring, men jeg kom for første gang nogensinde igennem en vinter uden at fryse på min arbejdsplads.

Til gengæld har jeg de seneste dage erfaret, at kontoret næsten er ulideligt varmt, så snart udendørsremperaturen sniger søg over de 15 grader. Det et faktisk ikke bare ulideligt. Det er uudholdeligt. Når klokken har passeret tolv er det svært at oppebære nogen form for koncentration - kraniet er ved at eksplodere - hovedpinen har gjort sit indtog. Ikke særligt optimalt.

Heldigvis har vi en stående aftale om, at det er fuldstændig legitimt at arbejde hjemme. Det er jeg begyndt at benytte mig af. Når varmen på kontoret bliver for streng, frisker jeg hovedet op med en cykeltur op af Vejles bakker. Derefter kan jeg lige klare endnu et par timer foran computeren under hjemlige rammer. Inde eller ude.

Den naturlige have

Min have rummer ikke kun forædlede stauder. Den har også et vist islæt af naturligt hjemmehørende planter. De er med til at forskønne haven (give den lidt vildskab)  - særligt her om foråret. Hvid og gul anemone står side om side, storkronet kodriver og fladkravet kodriver står så tæt, at jeg nu også har de fineste hybrider. Men finest af dem alle er hulkravet kodriver.

Jeg har fundet enkelte individer rundt i haven. Nu har jeg samlet dem et sted - et sted jeg kommer forbi hver eneste morgen, så jeg kan nyde dem så længe de blomster.

Valborg og storken

1. maj. Valborgsdag. Nej, nej, nej vil mange sikkert sige! Det er arbejdernes kampdag! For nogen er der måske ovenikøbet udsigt til en halv fridag. Fridag til hvad? Det er vist efterhånden fåtallet, der tager til 1. maj arrangementer. I USA, hvor kampdagen startede i sin tid, har dagen overlevet sig, og er afskaffet som fridag. Måske er tiden også ved at være moden til det Danmark. Ingen alarm herfra!
 
Lad os da i stedet fejre Valborgsdag,  ligesom man gør i Sverige og Finland. Lad os danse om majstangen med blomsterkranse i håret. Lad os genoplive de gamle traditioner. Lad os prise foråret.

Lad os synge om storken i håb om, at også den må komme tilbage, for han kommer som gæst til skøn Valborgsdag, han bringer den favre tid, jeg vented så længe, som B. S. Ingemann skrev det. Eller som Jeppe Aakjær skrev:

Han kommer med sommer,
han kommer med sol,
til kløver og nikkende hvener,

mens pigen hun dømmer sin blommede kjol'

i læ af de røde syrener,
den sænker sig ned på det mossede tag,
og knebrer fra reden den udslagne dag,
en højsommervise om Danmark.

Så lad os da værne den solkære fugl,
der pynter vor vang og vort vænge,
der ruger sit kuld i det ormstukne hjul
til vejrs på den mossede længe.
Hans yngel skal trives i regn og i sol,
hans rede beskyttes om hjemmets symbol,
mens sagnene lever om Danmark!