Nogle er fænomenale til at forkæle sig selv. Jeg er ikke en af dem. Jeg har altid følt, at jeg måtte yde, før jeg kunne nyde med det resultat til følge, at jeg sjældet er nået til nydelsesdelen.
Her til morgen stod opvasken og skreg til himlen. Vasketøjet væltede ud af vasketøjskurvene. Men i dag vente jeg bøtten.
Denne flotte klare efterårsmorgen ville jeg først nyde og så yde. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet i min elskede gyngestol, nydt duften af friskbrygget kaffe og hjemmebagte boller. Men dejligt var det. Det gav en helt fantastisk ro og en lyst til at gå til dagens opgaver med fornyet energi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar