Kvædegele

Det er utrolig at en så lille og utilnærmelig frugt som japankvæde kan give en så aromatisk duft. Jeg plukkede en lille skål fredag aften med henblik på lidt syltning af en eller anden art. Hele køkkenet duftede af kvæde.

I går lykkedes det mig at få kogt kvæderne og sat dem til afdrypning, selv om jeg nok burde ligge i min seng og pleje min feber. Men nu havde jeg jo plukket kvæderne, og de skulle da så sandelig ikke gå til spilde.

Her til morgen var det tid til at koge saften ind til gele med rigelig mængder sukker i forholdet 1 kg sukker til 1 liter saft. Mums! Sikken en duft og sikken en smag. Det blev den fineste lyserøde kvædegele.

I samme ombæring fik jeg lavet hybensyltetøj sødet med honning og et enkelt glas med paradisæblegele. Det blev en ganske udbytterig weekend.