Nogle er fænomenale til at forkæle sig selv. Jeg er ikke en af dem. Jeg har altid følt, at jeg måtte yde, før jeg kunne nyde med det resultat til følge, at jeg sjældet er nået til nydelsesdelen.
Her til morgen stod opvasken og skreg til himlen. Vasketøjet væltede ud af vasketøjskurvene. Men i dag vente jeg bøtten.
Denne flotte klare efterårsmorgen ville jeg først nyde og så yde. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet i min elskede gyngestol, nydt duften af friskbrygget kaffe og hjemmebagte boller. Men dejligt var det. Det gav en helt fantastisk ro og en lyst til at gå til dagens opgaver med fornyet energi.
En uforventet god dag
tirsdag den 30. august 2011

Heldigvis var der nok at lave på arbejde, uden at der var for meget. Det betød, at jeg fik afsluttet nogle opgaver, og det er altid en rar fornemmelse.
Jeg hentede vores datter hos dagplejen i regn og stiv kuling. Ingen legeplads i dag. I stedet cyklede vi hjem - og lod regnen husere udenfor. Vi læste Cirkeline, byggede med LEGO og tegnede - ifølge pigen en kat, der fløj oppe i himlen sammen med månen. Vi hyggede os rigtig.
Nu er pigen puttet, opvasken er klaret, gulvet er støvsuget, der er sat dej over til boller og min mand har netop givet vores badeværelse en overhaling med vand og sæbe. Man skulle næsten tro, at vi var overskudsagtige.
Sådan er alle vores dage dog langtfra. Måske er det netop derfor vi lægger særligt mærke til dage som denne - en uforventet god dag. Nu vil vi belønne os selv med en kop kaffe.
En stille aftenstund
søndag den 28. august 2011
Vores datter sover trygt på sit værelse. Min febervarme mand ligger i soveværelset. Jeg har overstået feberen og de ømme led, og sidder nu i stuen efter et mislykket forsøg på at sove. Nu er det kun den trætte krop og sandpapirshalsen jeg trækkes med. Halsen lindrer jeg nu med rygende varm hyggete fra den lokale tehandler, og i et mindre anfald af vemod over at det allerede er mørkt har jeg sat efterårssange på anlægget og tændt stearinlysene i stuen.
Det er yderst sjældent at vores aftener er så stille. Normalt vil vi have travlt med at vaske op, rydde op og smøre madpakker. Men i dag er der udsolgt. Der er ikke energi til mere. I stedet vælger jeg at nyde denne stille aftenstund.

Kvædegele
Det er utrolig at en så lille og utilnærmelig frugt som japankvæde kan give en så aromatisk duft. Jeg plukkede en lille skål fredag aften med henblik på lidt syltning af en eller anden art. Hele køkkenet duftede af kvæde.
I går lykkedes det mig at få kogt kvæderne og sat dem til afdrypning, selv om jeg nok burde ligge i min seng og pleje min feber. Men nu havde jeg jo plukket kvæderne, og de skulle da så sandelig ikke gå til spilde.
Her til morgen var det tid til at koge saften ind til gele med rigelig mængder sukker i forholdet 1 kg sukker til 1 liter saft. Mums! Sikken en duft og sikken en smag. Det blev den fineste lyserøde kvædegele.
I samme ombæring fik jeg lavet hybensyltetøj sødet med honning og et enkelt glas med paradisæblegele. Det blev en ganske udbytterig weekend.

Opsigelse
mandag den 1. august 2011
Nu er lejligheden i Aarhus er sagt op til november. Det bliver lidt vemodigt at skulle flytte fra den, for vi har trods alt boet i den i fem år. Samtidig skal vi også sige farvel til Aarhus og alle de andre ting, som vi sætter pris på ved byen. Men hvis jeg skal opremse alt det, jeg kommer til at savne, vil jeg aldrig komme fra byen. I stedet vil jeg nævne fordelene ved at flytte:
- vores helt eget sted
- plads
- dejlig have
- natur og skov et stenkast derfra
- 10 minutter på cykel til arbejde
- mere tid til vores datter
- en frisk start
Abonner på:
Opslag (Atom)