Fortryllende rimfrost

Jeg benyttede det skønne solskinsvejr til at gå en tur i Mindeparken. Musvitterne havde frygtelig trvalt med at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse, mens de sad der i bøgepurret og kvidrede: "Musvit, musvit, musvit". Jeg fandt en plads i eftermiddagssolen og nød min medbragte kop kaffe, mens jeg lod blikket vandre. Der hvor solen endnu ikke havde været, lå rimfrosten stadig i græsset. Jeg bliver altid slået af dens skønhed. Så smuk, så kold og så sart.

Hvor er det egentlig mærkeligt, at der er skrevet så mange sange om sne men så få sange om rimfrost. Jeg kan faktisk kun komme i tanke om en sang, der nævner rimfrost, og det er Grundtvigs salme - Velkommen igen, Guds engle små.

Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje himmelsale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale!

"Klingrende frost" - det kan ikke beskrives bedre. Jeg ser for mit indre blik, hvordan rimtågen letter, og efterlader alt med et sart dække af små hvide krystaller. Jeg ser hvidstammede birketræer med lige så hvide grene stå og glinse i solens stråler med en frostklare himmel som baggrund. Det er så smukt, at det næsten ikke er til at se på uden at blive overvældet.

Mødelsesdag

I  dag er det syv år siden jeg mødte min mand. Den første gang jeg så ham, fik jeg den der kriblende fornemmelse i maven, og jeg tænkte: "Ham vil jeg dele mit liv med". Siden den dag har vi været uadskillelige, og kort tid efter vores 5-års  mødelsesdag blev jeg i 2009 gift med denne dejlige mand.

Trods  en bryllupsdag lige om hjørnet markerer vi stadig vores mødelsesdag. Siden vi mødtes, har vi nemlig været en fantastisk rejse, hvor vi for  hver dag er blevet tættere knyttet. Vi er blevet modnet sammen, styrket  sammen, prøvet sammen og sidst men ikke mindst blevet forældre sammen.

Da min mand her til middag kom tilbage fra "cykelhandleren", medbragte  han denne smukke buket. Jeg bliver altid rørt, hver gang han giver mig   blomster og i dag var ingen undtagelse. Straks pressede tårerne sig på. Hvor er det fantastisk at der kun skal en buket blomster til for at røre et andet menneske.

Krible Krable

Krible Krable er en eventyrverden. Første gang jeg mødte denne verden var som ganske lille, da jeg sad på skøddet af min far, mens han spillede klaver og sang:

Hvis jeg ku' bli' en lille bitte mand,

så rejste jeg straks til Krible-krable-land,

der er så mange sjove små dyr,

så jeg kunne rigtig gå på eventyr,

i krible-krable, kravle-krybe, kilde-land.

Krible Krable er en blog hvor hverdagens lykkefyldte stunder, mirakler, glædelige, magiske og fortryllende øjeblikke får plads og bliver værdsat, uanset  hvor små og ubetydelige de måtte synes. Jeg tror, at det netop er de små ting, der giver livet værdi og tilføjer den ekstra dimension, der skal til for at livet og lykken kan mødes.

Men Krible Krable er ikke bare et sted. Det er også en følelse. Det er den boblende fornemmelse i maven, som hvis den var fyldt med tusinde af sommerfugle, der vil ud. Den følelse der opstår i forbindelse med den stormende forelskelse eller måske forventningens glæde ved et besøg, en oplevelse eller markeringen af en mærkedag eller ihævdholdelse af en tradition. Det er den svage skælven, når et smukt stykke musik går rent ind og rører hjertet, og får tårene til at presse sig på. Det er den helt særlige kriblen i fingrene for at udrette noget, forbedre noget eller gøre noget. En kriblen, der er så intens, at det er umuligt at sidde stille.

Krible Krable rummer alle de små ting, der kan få solen til at skinne på mine  gråvejrsdage. Her skriver jeg om det, der inspirerer mig og giver fornyet energi - fx min familie i mere eller mindre anonymiseret form, vores hus og have, vores traditioner og historie, naturen, årets gang, musikken, kreative udfoldelser og meget mere.